Demo

Stærk leder og sagsbehandler til Coordination Element ved Air Control Wing i Karup

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Forsvaret Østjylland, Full Time

Er du en engageret leder med stærke sagsbehandlingsevner, som trives med ansvar og variation i opgaverne? Har du lyst til at bidrage til Air Control Wings operative parathed og være en nøglespiller i den daglige ledelse og koordination? Så er du måske vores nye kollega i Coordination Element på Flyvestation Karup.


Om os – Coordination Element og Air Control Wing

Du bliver en del af Coordination Element, der fungerer som stabsstøtte for Air Control Wing. Vi arbejder med opgaver som:

  • Idrætsvirksomhed og vedligeholdende skydninger
  • Kommunikation og kontaktvirksomhed
  • Sekretariatsarbejde og koordinering med FES i forbindelse med etablissementssager

Vi støtter myndighedens parathed ved INTOPS og nationale opgaver, og vægter derfor fleksibilitet og samarbejde højt.

Det kollegiale fællesskab
Du bliver en del af et stærkt og mangfoldigt team, hvor faglighed og kollegaskab går hånd i hånd. Vi arbejder efter Forsvarets værdier: Troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed – fordi vi ved, at stærke relationer skaber stærke resultater.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld og varieret hverdag
  • Fleksibilitet og plads til familieliv
  • Faglig udvikling og et stærkt kollegialt netværk

Om stillingen

Som elementleder bliver du en central del af Air Control Wings stabsstøtteelement og har det overordnede ansvar for blandt andet:

  • Udarbejdelse af ledelsesinformation til chefgruppen og samarbejdsudvalg
  • Administrative forberedelser og støtte til større øvelser og internationale operationer (INTOPS)
  • Generel sagsbehandling og rådgivning til chefsergenten i faglige spørgsmål
  • Deltagelse i projektgrupper vedrørende deployering og re-deployering
  • Koordination af Host Nation Support
  • Planlægning og kontrol af uddannelse af kommandobefalingsmænd ifm. INTOPS
  • Intern koordination og kommunikation i sektionen
  • Funktion som ACW’s kontaktofficer

Du får en stilling med stor selvstændighed og indflydelse – og hvor dine evner til struktur, samarbejde og overblik bliver sat i spil hver dag.


Om dig

Vi leder efter en profil, der:

  • Har baggrund fra Flyvevåbnet, Hæren eller Søværnet
  • Har gennemført og bestået uddannelsen til seniorsergent – eller er villig til at gennemføre og bedømt egnet hertil jf. Flyvevåbnets retningslinjer
  • Er analytisk stærk, løsningsorienteret og trives med en omskiftelig hverdag
  • Har lederevner, gennemslagskraft og evnen til at skabe overblik
  • Møder ind med godt humør og et stærkt kollegialt engagement

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Jesper Myrtue på mail ACW-SC-001@MIL.DK , eller telefon 41 22 99 57

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarets Personelkommando på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. maj 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Tiltrædelsesdato efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Air Control Wing

Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Forsvaret

Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Du søger uddannelsen ved at klikke på nedenstående link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Du søger uddannelsen ved at trykke på nedenstående link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&...
Forsvaret
Hired Organization Address København, Full Time
Er du søofficer med et ønske om at skabe fremtidens uddannelse for søofficerer, så de med fornøden dristighed kan lede f...
Forsvaret
Hired Organization Address Viborg, Full Time
Vil du have en alsidig stilling med et stort ansvar, som kræver selvstændig beslutningsvirksomhed og samarbejde med inte...

Not the job you're looking for? Here are some other Stærk leder og sagsbehandler til Coordination Element ved Air Control Wing i Karup jobs in the Østjylland, area that may be a better fit.