Demo

Tværfaglig koordinator til HR, Jura – og direktionssekretariatet

Hillerød Forsyning
Hillerød, Full Time
POSTED ON 4/25/2025 CLOSED ON 4/26/2025

Job Posting for Tværfaglig koordinator til HR, Jura – og direktionssekretariatet at Hillerød Forsyning

Motiveres du af at løse administrative opgaver af høj kvalitet og være den, der har det forkromede overblik og styr på de løse ender? Så har du muligheden for at gøre en forskel for dine kolleger i en organisation, der arbejder med samfundsmæssigt vigtige opgaver i en bæredygtig kontekst. Om jobbet Stillingen er placeret i afdelingen HR & Jura, men i dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med direktionssekretariatets PA & Bestyrelseskoordinator. Her vil du spille en central rolle i at håndtere, løse og koordinere administrative opgaver på tværs af hele organisationen. Direktionssekretariatet og HR & Jura-afdelingen er omdrejningspunktet for mange forskellige henvendelser og opgaver. Arbejdsmiljøet er både professionelt og uformelt, og vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab. Samarbejde og gensidig støtte er centrale værdier, som bidrager til høj service og kvalificeret rådgivning. Hverdagen er dynamisk og vi kender ikke altid vores opgaver på forhånd. Derfor er det vigtigt, at du trives med uventede udfordringer. Dine opgaver vil favne bredt, og du vil være en nøgleressource på tværs af hele organisationen. HR-opgaver: I HR-teamet vil du assistere med en række administrative opgaver, herunder booking af kurser og møder, håndtering af refusionsansøgninger samt administrativ assistance ved rekrutteringer. En vigtig del af din rolle vil være at planlægge og afholde introduktionsdage for nye medarbejdere, så de får en god start i organisationen. Derudover vil du være ansvarlig for at arrangere den årlige forsyningsdag, hvor alle medarbejdere i Hillerød Forsyning mødes. Du vil, sammen med dine kolleger, spille en aktiv rolle i udviklingen og implementeringen af innovative arbejdsværktøjer og metoder inden for HR & Jura, herunder brug af AI-løsninger. Jura-opgaver: Med skarp opmærksomhed på detaljer vil du have ansvaret for at anmelde skader til forsyningens forsikringsselskaber. Derudover vil du ved lejlighed yde administrativ support til vores jurister. Bestyrelsesopgaver: Du vil samarbejde med PA & Bestyrelseskoordinator omkring dagsordener, koordinering og gennemlæsning af bestyrelsesmateriale og referater for at sikre en effektiv mødeafholdelse. Vi bruger FirstAgenda. Du vil også være med til at kvalitetssikre bestyrelsesmateriale, så det lever op til vores standarder og procedurer. Du skal være forberedt på, at der i perioder vil være ekstra travlt, hvilket kræver en høj grad af fleksibilitet. Udvalgsarbejde, Arbejdsmiljø og Porteføljeinitiativer: I dit arbejde med udvalgene, arbejdsmiljøorganisationen og porteføljerådet vil du få en central rolle i organiseringen og koordineringen af møder. Derudover vil du være ansvarlig for at udarbejde og håndtere dagsordener, referater, handlingsplaner og dokumentation, samt sikre en effektiv formidling af beslutninger til resten af organisationen. Dine opgaver vil også være vedligeholdelse af årshjul og opfølgning på beslutninger og initiativer, så der sikres fremdrift i udvalgsarbejdet. Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for administration, f.eks. på bachelorniveau, og har minimum 2 års erfaring med administrativt og koordinerende arbejde – gerne fra en offentlig virksomhed. Du er en kvalitetsbevidst og detaljeorienteret person, der altid stræber efter at levere arbejde af høj standard. Nøjagtighed, effektivitet og kvalitet er nøgleord i din tilgang til opgaver. Som en teamplayer værdsætter du samarbejde og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø. Du evner at arbejde effektivt sammen med kolleger og skaber et klima af gensidig støtte og respekt. Din kommunikation er klar og effektiv, hvilket gør det muligt for dig at interagere med både kolleger, ledelse og eksterne interessenter på alle niveauer. Du er fleksibel og god til at prioritere og planlægge, hvilket gør det nemt for dig at håndtere ændringer i arbejdsopgaver og projekter. Du tager initiativ og arbejder selvstændigt med opgaverne, hvilket bidrager til din evne til at overholde deadlines. Vi tilbyder Et spændende job med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling. Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt en fastansættelse i en stilling på 37 timer inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning. Du vil arbejde i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård, et inspirerende miljø med udsigt til grønne arealer. Vi har desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring. Vi glæder os til at høre fra dig Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning med vedhæftet CV og evt. relevante bilag via knappen ”Ansøg” snarest. Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for HR & Jura Helle Jespersen på telefon 40 90 94 79 eller på mail heje@hfors.dk. Læs mere om rekrutteringsprocessen her. Om Hillerød Forsyning Hillerød Forsyning er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere, som understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde. Læs mere om Hillerød Forsyning på vores hjemmeside eller følg os på LinkedIn. Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Head of HR Operations i ATP
ATP Koncernen -
Hillerød, 40
Ombygning og indretning til ungdomsuddannelse
Udenrigsministeriet -
Hillerød, 40
Afdelingsleder til Food og Nearfood - Hillerød
Bilka -
Hillerød,
Matematik- og fysiklærer til Grønnevang Skole
Hillerød Kommune -
Hillerød,

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Not the job you're looking for? Here are some other Tværfaglig koordinator til HR, Jura – og direktionssekretariatet jobs in the Hillerød, area that may be a better fit.

Koordinator med sans for detaljer (1)

Nxm Business Solutions ApS, Hillerød, Hillerød