Demo

Graduate i vores Cyber Defence Center

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 6/24/2025
itm8 Denmark Viby J, Full Time

Vores Graduate Program er til dig, der vil med på en faglig og personlig udviklingsrejse i en fremadstormende IT-virksomhed. Du får et struktureret 1,5-årigt forløb fyldt med træning, mentorordning, udvikling, studieture og et stærkt fællesskab.

Du får frihed til at styre din hverdag – og tillid til at tage ansvar fra dag ét. Her bliver du ikke sat på sidelinjen. Du får en rolle med indflydelse, kundekontakt og mulighed for at sætte retning på din egen udvikling – alt sammen i fællesskab med gode teamm8s.

Vi tilbyder dig rammerne – du udfylder dem som vores kommende graduate
itm8 er en global IT-virksomhed med et stærkt iværksættermindset. Vi udvider grænserne for IT-løsninger med fokus på forretningskritiske områder som bl.a. Cloud Services, Digital Transformation og Cyber Security.

I itm8 er vi 1.700 dedikerede medarbejdere fordelt på 19 kontorer i 4 lande. Hos os handler det om at arbejde sammen – og netop samarbejde er nøglen til at skabe den bedste arbejdsplads. Samtidig ønsker vi at hjælpe vores kunder og samarbejde med dem om at skabe fremtidens IT. Vi arbejder derfor efter mantraet: Today. Tomorrow. Together.

I Cyber Defence Centeret (CDC) arbejder vi målrettet med managed services. Det betyder, at vi i høj grad fokuserer på at kunne levere gode og afprøvede services gentagne gange indenfor både GRC og det tekniske område.

Som graduate i CDC vil din dagligdag foregå i vores vCISO team hvis kerneområde er indenfor Governance, Risk & Compliance. Du vil dog opleve en hverdag hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med både vores tekniske eksperter og vores security advisors. Du vil i vCISO-teamet opleve en hverdag, hvor du kommer til at samarbejde tæt med hele teamet, og vil blive inddraget i rigtige projekter hele vejen gennem forløbet.

Som graduate i CDC vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Udarbejdelse af beredskabsplaner samt afprøve disse
  • Udarbejde og udvikle sikkerhedspolitikker
  • Lave sikkerhedsanalyser
  • Analysere og dokumentere indenfor GRC-området
  • Lave gap-analyse og rådgive kunder
  • Udvikle præsentationer og kommunikationsmateriale

Hvad tilbyder vi vores kommende graduates?
Som graduate i itm8 bliver du en del af en ambitiøs og innovativ kultur, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor du får plads til både at lære og levere. Du træder direkte ind i et 1,5-årigt forløb, der er skabt til at udvikle både dine tekniske, personlige og forretningsmæssige kompetencer.

Vi investerer i din udvikling – med tydelige rammer, men med masser af plads til at præge retningen selv. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre graduates og teamm8s, der deler viden, løfter i flok og går efter fælles succes.

Programmet består bl.a. af:

  • Faglig træning og udvikling – med certificeringer, workshops og bred indsigt i forretningen.
  • Studieture og netværk med graduates på tværs af afdelinger.
  • En personlig mentor, der understøtter din udvikling og hjælper dig med at sætte retning.
  • Spændende hands-on kundeopgaver.
  • Rotation i CDC til vores advisor- og tekniske implementeringsteam. Du vil tilbringe tid med de to andre teams, og under dit forløb opleve disse på tætteste hold.

Hos os bliver du ikke sat på sidelinjen. Du bliver en ligeværdig spiller – med frihed, tillid og fart på din udvikling. Vi arbejder tæt sammen for at gå fra ”Good to Great” og skaber fremtidens løsninger SAMMEN!

Lige så vel som itm8 er i vækst, sørger vi også for rammer, der gør, at du kan vokse. Derfor ser vi ikke blot det at være graduate som et ”program”, men et springbræt for din videre karriere. Vi har en kæmpe bredde i vores organisation og services. Uanset hvilken retning du bevæger dig i, står vi klar med støtte, udfordringer og muligheder, der matcher dine ambitioner.

Når programmet slutter, slutter rejsen ikke for dig. Du bliver nemlig fastansat fra start på lige vilkår som alle andre ansatte.

Hvad lægger vi vægt på hos vores graduate i CDC?
Din positive tilgang, humor og evnen til at se styrken i fællesskabet vil være drivkraften for, at vi når vores fælles mål. Hvis du har ambitioner, ild i øjnene og vægter samarbejde højt, passer du perfekt ind hos os. Derudover leder vi efter dig med følgende:

Faglige kvalifikationer

  • Har studeret/stor interesse i organisatorisk IT-sikkerhed (GRC).
  • Kan udarbejde tekniske rapporter og kommunikere dette på en forståelig måde.
  • Kan diskutere anerkendte frameworks som ISO27001, CIS18, NIS2 og kan redegøre for dem.
  • Kan demonstrere faglighed og viden indenfor governance og compliance og kan oversætte teori til praksis.
  • Kan udtrykke dig klart og tydeligt på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Tager initiativ til opgaveløsning og tager ansvar for at bringe dine projekter i mål.

Personlige kvalifikationer

  • Er nysgerrig af natur og har sans for at grave detaljer frem.
  • Kan arbejde struktureret og er god til at omsætte undersøgelser til rapportering.
  • Er åben af natur og bidrager aktivt til fællesskab.
  • Har gå-på-mod overfor læring og certificeringer.

Vi søger en graduate, der lige er blevet færdiguddannet eller har færdiggjort din uddannelse inden for det seneste år.

Du har en relevant kandidatuddannelse indenfor IT, som f.eks.: IT-sikkerhed, IT-ledelse, computerteknologi, informationsvidenskab, data science, datalogi, ITKO, mv.

Alternativt har du læst en bachelor/professionsbachelor i Software, cyber/computerteknologi, datalogi eller datavidenskab.

Din uddannelse har indeholdt moduler indenfor ledelse, organisation og/eller økonomi.

Du tilknyttes kontoret i Århus, men vil have samarbejde med kollegaer på tværs af vores lokationer og øvrige fagområder. Det forventes, at du kan møde ind på kontoret i Viby J ved Århus 5 dage om ugen.

Alle graduate stillinger er med opstart d. 1. september 2025.

Vi har samlet en række af de mest hyppige stillede spørgsmål i vores FAQ. Læs mere her: Kickstart din IT-karriere som graduate | itm8.

Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette kandidater. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi indhenter desuden straffeattest forud for ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at itm8 Denmark

itm8 Denmark
Hired Organization Address Viby J, Full Time
Motiveres du af at have en nøglerolle med fokus på Business Intelligence og dataanalyse? Ønsker du at komme med på rejse...
itm8 Denmark
Hired Organization Address Skovlunde, Full Time
Kommer du med Uniconta erfaring – enten som erfaren konsulent eller med et ønske om at blive det? Eller arbejder du i da...
itm8 Denmark
Hired Organization Address Skovlunde, Full Time
Motiveres du af at være med til at levere gode ERP-løsninger, som giver værdi for vores kunder? Kommer du med erfaring f...
itm8 Denmark
Hired Organization Address 2740 Skovlunde, Full Time
Har du erfaring med at hjælpe med alle typer IT-opgaver ude hos kunderne og evnen til at drive udviklingsprojekter hos d...

Not the job you're looking for? Here are some other Graduate i vores Cyber Defence Center jobs in the Viby J, area that may be a better fit.