Er du klar til at tage ansvar for den administrative drift på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser? Vil du være med til at sikre, at mødefaciliteterne fungerer, bygningernes drift kører glat, og at indkøb bliver oprettet – fra kuglepenne til slamsugere? Kan du hjælpe med at administrere rengøringen og sikre, at brugerhenvendelser bliver omdannet til konkrete opgaver for dit team?
Er du klar til at gøre en forskel hver dag og være med til at udvikle vores ydelser? Hvis ja, så vil vi gerne høre fra dig!
Om os
Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring med medarbejdere i hele landet fordelt på 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder, og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management, og til det at forvalte faciliteterne lokalt i Kastellet, Nyboder og andre Københavnske adresser.
Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.
Om stillingen
Gennem den daglige kontakt til brugerne, skaber du gode relationer, og sikrer dem en god oplevelse og service i en travl hverdag.
Du har mange forskellige arbejdsopgaver; listen er ikke udtømt, men dine primære opgaver er:
- Kontakt til brugere af Kastellet, inkl. brugerne af vores møde- og repræsentative lokaler
- Bemande vores desk i åbningstiderne 0730-1400 sammen med en kollega
- Kontakt til leverandører i forbindelse med indkøb af ydelser og materialer
- Oprette/afslutte opgaver/jobkort til og fra kollegaer
- Koordinere opgaver med egne kollegaer og brugerne
- Indhente priser, anmode om tilbud og udarbejde miniudbud
- Vurdere leverandørpriser
- Udføre dokumentations- og administrationsopgaver
- Administrative ad hoc-opgaver
Om dig
Du har en administrativ baggrund med erfaring inden for kontor og kundeservice. Du har kendskab til SAP og bred erfaring inden for administration og sagsbehandling.
Du har gode IT færdigheder, formulerer dig godt på dansk og engelsk, og det er et krav, at du har kørekort B.
Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde i et miljø med en fri omgangstone på tværs af faggrupper. Du trives med at håndtere dine opgaver på egen hånd.
Dit hjerte banker for at yde god service. Du tager ansvar for opgaverne, og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsninger på givne situationer.
Du har forståelse for processer, og du rummer en hverdag med mange opgaver og deadlines.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er: Kastellet, København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Marie Surlykke Lund på telefon 4131 6952.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Sådan søger du
Ansøgningsfristen er den 1. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 19. Ansættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingerne.
Mere om Etablissement- og terrænkommandoen
Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicere militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber.
Du kan læse mere om Etablissement- og terrænkommandoen på www.ejendomsstyrelsen.dk