AARHUS
Forstår du værdien af test? Og er det vigtigt for dig med ansvar og medbestemmelse i udførelsen af dine opgaver? Så bliv en del af Knowit Quality Services.
Må vi invitere dig ind i vores faglige testfællesskab? Test og QA er en vigtig del af Knowits leverancer, og Knowit Quality Services er vores dedikerede team af testere. Vi går alle højt op i vores faglighed, og vi udvider hele tiden vores palette af spændende test- og QA-services.
Vi vil glæde os til at byde dig velkommen på vores hold, hvor dine meninger har vægt, og dine erfaringer tæller, fordi lige præcis du vil bidrage til vores målsætning om at være de bedste inden for vores felt. Vi tør også godt love, at du i vores selskab vil blive endnu klogere på test og kvalitetssikring.
Ud over test tilrettelægger og udbyder vi workshops og kurser. Fælles for vores services er, at vi arbejder tæt sammen med vores kunder og vores kolleger i hele Knowit.
Som tester arbejder du med risikoanalyse, der er central i vores tilgang, fordi det er vigtigt at kunne prioritere testen i forhold til risikoen. Du kommer til at arbejde med kolleger og kunder i et agilt miljø, hvor din lyst til samarbejde og forståelse for kommunikation er altafgørende, når du skal formidle relevant information og afstemme testindsatsen med relevante aktører. Vigtigt er det også, at du er vant til at lave effektiv testrapportering.
Din tilgang til opgaver er analytisk, grundig og systematisk, og du har lyst til at sætte dig ind i komplekse systemer og at prøve kræfter med discipliner som impact-analyser af udviklingsændringer. Måske er du også kreativ og har interesse i at lave gode, eksplorative tests.
Har du tidligere haft fingrene i programmering, vil vi blive ekstra begejstrede, for vores testere er en uundværlig del af vores udviklingsteams, så vi skal kunne tale sammen og forstå hinanden. Apropos kommunikation er det vigtigt, at du ubesværet taler og skriver både dansk og engelsk.
I dagligdagen vil du dels arbejde hos vores kunder og dels på vores hyggelige kontor i Viby J. Det er vigtigt for os, at både det faglige og det sociale fællesskab spiller, og vi forestiller os, at du har det på samme måde.
Vi forestiller os, at:
Hos os får du:
Læs mere om vores værdier (link til: https://www.knowit.dk/baredygtighed/)
Om os:
Vi er Knowit. Med et nordisk mindset og visionen Making a sustainable & humane society er vi en konsulentvirksomhed, der hjælper såvel private som offentlige organisationer med alle led i deres digitale transformation. Med vores high performance udviklingsteams er vi vores kunders pålidelige og innovative samarbejds- og udviklingspartner.
Vi har 3.900 kolleger, heraf 300 i Danmark. Med vores lange erfaring og indgående kendskab til high end-teknologier bidrager vi til at fremtidssikre vores kunders forretning.
Knowit er en tempofyldt, sjov og inspirerende arbejdsplads. Vi har flere forretningsområder med hver vores unikke kompetencer, men vores tilgang er den samme; vi hjælper hinanden, og vi hjælper vores kunder. Og vi ønsker kollegaer, der har lyst til at gøre en forskel.
Vil du være med?
Vi har brug for dig hurtigst muligt, så vi glæder os meget til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning, er du mere end velkommen til at kontakte Poul Sørensen. Du træffer ham på tlf. 53 74 72 07, eller du kan skrive til poul.sorensen@knowit.dk
Poul Sørensen
poul.sorensen@knowit.dk
Ansøg her