Finance Assistant - Debitor
Har du sans for detaljen, trives du med at to dage ikke er ens og vil du spille en vigtig rolle i vores debitorfunktion og sikre, at vores indbetalinger håndteres korrekt? Og vil du være en del af en virksomhed med Danmarks bedste kageordning?
Vi søger en Finance Assistant, der brænder for struktur og præcision i debitorbogholderiet og som vil være en vigtig sparringspartner i Lagkagehusets økonomiteam.
Debitorprocesser fra A til Z
Som vores nye Finance Assistant i vores debitor-team får du ansvaret for at håndtere debitorrelaterede opgaver fra A til Z i både vores danske samt udenlandske selskaber.
Du får en central rolle i at sikre, at vores tilgodehavender bliver håndteret korrekt og rettidigt. Du arbejder struktureret med bankafstemninger samt kommunikerer med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får med andre ord medansvar for hele debitorområdet, og bliver en vigtig sparringspartner for både kollegaer og leverandører, så vores økonomifunktion fungerer effektivt.
Vi er et debitorteam på 3 kollegaer der prioriterer samarbejde og løbende udvikling, og du får mulighed for at bidrage til at optimere vores arbejdsgange og sikre en solid debitorfunktion.
Din hverdag i Lagkagehuset
Bogføring og bankafstemning:Du sikrer, at alle indbetalinger fra kunder registreres korrekt og rettidigt i økonomisystemet. Du står for afstemning af bankkonti og debitorer og sørger for, at alle transaktioner stemmer.
Kundeoprettelse B2B:Du håndterer oprettelse af nye B2B kunder i tæt samarbejde med salgsteamet, sørger for at det er de korrekte priser der bliver faktureret samt foretager kreditvurderinger for at minimere risikoen for tab på debitorer. Du sikrer en struktureret og effektiv proces, så samarbejdet med vores kunder forløber smidigt.Fakturering og opfølgning på debitorer:Du står for fakturering på både uge- og månedsbasis og sikrer, at kunderne modtager korrekte fakturaer til tiden. Du følger op på udestående betalinger, udsender kontoudtog og rykkere.
Kundehenvendelser og support:Du besvarer lige så gerne henvendelser fra kunder på mail og telefon som forespørgsler fra dine kollegaer, hvor en professionel og hjælpsom service er i højsæde. Du hjælper gerne med at løse spørgsmål omkring alt fra fakturering, refunderinger til indbetalinger.
Backup og samarbejde i teametI debitorteamet samarbejder vi og sikrer, at opgaver bliver løst – også ved ferie og sygdom. Vi supporterer hinanden for at skabe de bedste resultater.
Vi håber på at finde dig, som:
Har min. 5 års erfaring med finansbogholderi og håndtering af debitorområdetTrives med deadlines og kan prioritere så opgaverne kommer i mål til tidenEr serviceminded og opsøgende ift. at løse opgaver og udfordringerEr stabil og engageret med gode samarbejdsevnerEr en teamplayer og har en positiv tilgang til tingeneEr god til at kommunikere både i skrift og tale på dansk og engelsk
Om LagkagehusetI Lagkagehuset investerer aktivt i vores medarbejderes udvikling og sikrer effektive processer i alle dele af forretningen. Vi værdsætter åbenhed, samarbejde og en kultur, hvor struktur og præcision går hånd i hånd med gode relationer.
Lagkagehuset har 107 butikker og 7 produktioner i Danmark, 26 butikker og 1 produktion i London og 5 butikker og 1 produktion i New York. Med knap 3.000 engagerede medarbejdere producerer og sælger vi kvalitetsprodukter gennem flere salgskanaler, herunder vores loyalitetsapp og webshop.
Det skal du videArbejdsstedet vil være på vores hovedkontor i København NV. Du bliver en del af et stærkt finance-team på i alt 13 kollegaer og du vil opleve en hverdag, hvor humor og samarbejde er helt essentielt for, at vi i fællesskab lykkedes. Vi er en fleksibel arbejdsplads, som søger en kollega, som trives med at bidrage til understøttelse af processerne, men også gerne bidrager til det gode samarbejde med kollegaerne.
Som en del af Lagkagehuset-familien tilbyder vi muligheder for udvikling og kompetenceopbygning, så du aktivt kan bidrage til vores vækstrejse. Vi tilbyder en lønpakke, der matcher din erfaring, inklusiv pensionsordning, sundhedsforsikring og selvfølgelig rabat på vores produkter i alle Lagkagehuset.
Ansøgningsprocessen:Vi modtager kun ansøgninger gennem vores stillingsopslag, hvilket betyder at ansøgninger sendt på mail vil blive slettet.
Motiveret ansøgning er ikke nødvendig, men vi ser gerne at du i dit CV skriver et par linjer om, hvad der motiverer dig ved denne rolle.
Vi kalder løbende til samtaler, og derfor kan stillingsopslaget blive lukket før tid hvis vi finder den rette kandidat. Vi opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores debitor Team Leader Else Maagaard på 3170 4553 eller på ema@lagkagehuset.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Så kan du kan ansøge lige her!