Talent Acquisition Partner (barselsvikariat)
Vil du være med til at sikre, at vi altid har de rette mennesker på de rette steder? Og vil du være en del af en virksomhed med Danmarks bedste kageordning?
Som Talent Acquisition Partner bliver du en nøglespiller i at drive vores rekrutteringsprocesser, så vi tiltrækker og ansætter de bedste talenter – fra medarbejdere i butik og produktion til specialist- og lederroller på hovedkontoret.
Din opgave er ikke blot at finde de rette kandidater, men også at sikre en struktureret og smidig rekrutteringsrejse for både ledere og ansøgere.
Find, tiltræk og ansæt de rette medarbejdere
Som vores Talent Acquisition Partner bliver du en central del af People-teamet og en vigtig aktør i at sikre, at vi finder de bedste medarbejdere. Du vedligeholder processer og rådgiver gennem målrettet træning i best practice og kandidatoplevelser.
Hvad dine dage bliver fyldt med
Du bliver en del af et People-team i udvikling, og du vil arbejde tæt sammen med vores People Business Partnere og ledere på tværs af organisationen. Du får frihed til at drive dine opgaver og bidrage til, at vi når vores mål.
I People-teamet er vi i dag 9 kollegaer, foruden vores lønteam på 7 kollegaer. Sammen bidrager vi med vores faglighed til at supportere alle led i forretningen.
Koordinere rekrutteringsprocesser
Du publicerer stillingsannoncer på vores hjemmeside og samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Herudover bliver du ansvarlig for vores rekrutteringsmailbox og besvarer henvendelser fra ansættende ledere og kandidater.
Målrettet annoncering og tiltrækning af kandidater
Du sørger for, at vores stillingsopslag når de rette kandidater gennem de bedste platforme og sourcing-strategier, og anvender data til at finde den bedste strategi. Du optimerer vores annonceringsindsats i samarbejde med Marketing og sikrer, at vi tiltrækker de mest kvalificerede profiler.
Preboarding og onboarding
Du skaber en struktureret og professionel start for nye medarbejdere gennem velfungerende preboarding- og onboardingprocesser, ved at opdatere og træne i vores materiale.
Træning og support til People Business Partnere i rekrutteringsprocessen
Du bliver overordnet ansvarlig for at vedligeholde vores CRM-system, hvor ansættende ledere håndterer ledige stillinger og kandidater, og så træner du i brugen af systemet og sikrer at vores kandidater altid får den bedste oplevelse når de ansøger hos Lagkagehuset.
Du sparrer med People Business Partnere om selektion, screening og interviewteknikker. Du udfordrer biases og rådgiver i processen for at understøtte de bedste beslutninger. Derudover supporterer du med just-in-time træning og relevante oplæg der vedrører rekrutteringsprocesser.
Løbende evaluering
Du sikrer, at rekrutteringsprocesser, systemer og værktøjer fungerer optimalt og understøttes af data. Du følger op på relevante KPI’er og sikrer, at vores indsats altid er effektiv.
Vi håber på at finde dig, som:
Har en uddannelse inden for HR, samt nogle års erfaring med rekruttering har en skarp rekrutteringsfaglighed
Har erfaring med at drive rekrutteringsprocesser på tværs af forskellige fagområder, gerne fra et bureau eller en større organisation
Stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt samt evnen til at målrette din kommunikation til forskellige målgrupper, på dansk
Arbejder struktureret og procesorienteretDin hverdag i Lagkagehuset
Stillingen er baseret på vores hovedkontor i København NV. Barselsvikariatet forventes at vare frem til og med sommeren 2026, med opstart hurtigst muligt.
Du vil gennemgå et skræddersyet onboardingforløb, hvor du opnår en bred viden om Lagkagehusets drift og kultur, og bliver klædt godt på til at løse dine arbejdsopgaver og områder.
Som en del af Lagkagehuset-familien tilbyder vi muligheder for udvikling og kompetenceopbygning, så du aktivt kan bidrage til vores vækstrejse. Vi tilbyder en lønpakke, der matcher din erfaring, inklusiv pensionsordning, sundhedsforsikring og selvfølgelig rabat på vores produkter i alle Lagkagehuse.
Om Lagkagehuset
Vi investerer aktivt i vores medarbejderes udvikling gennem målrettet træning, karrieremuligheder og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi værdsætter åbenhed, samarbejde og en kultur, der understøtter udvikling på alle niveauer, så vi sammen kan opnå vores mål.
Lagkagehuset har 108 butikker og 7 produktioner i Danmark, 26 butikker og 1 produktion i London og 5 butikker og 1 produktion i New York. Med knap 3.000 engagerede medarbejdere producerer og sælger vi kvalitetsprodukter gennem flere salgskanaler, herunder vores loyalitetsapp og webshop.