Demo

Klinisk udviklingssygeplejerske – Hjemmeplejen og Sygeplejen

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/5/2025
Lejre Kommune Lejre, Full Time

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue)

Er du en erfaren sygeplejerske med en passion for kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag? Ønsker du at spille en central rolle i udviklingen af hjemmeplejen og sygeplejen i Lejre Kommune? Så er du måske vores nye Kliniske udviklingssygeplejerske.
Om stillingen:
Vi søger en Klinisk udviklingssygeplejerske, der skal bidrage til at styrke implementeringskraften i Hjemmeplejen og Sygeplejen i Lejre Kommune. Du vil spille en central rolle i at sikre, at strategiske udviklingstiltag bliver implementeret i den daglige drift. Stillingen indebærer systematisk kompetenceudvikling, kvalitetssikring af indsatser og en tæt tilknytning til arbejdet på tværs af matriklerne. Du vil arbejde tæt sammen med leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen samt teamlederne for at sikre fremdrift i udviklingstiltag, implementering af nye arbejdsgange og anvendelse af data til faglig udvikling og kvalitetsforbedringer i den daglige praksis.

Den gennemsnitlige arbejdstid ligger på 32 timer pr. uge (mulighed for individuelle ønsker). Fortrinsvis i dagtimerne, aftenvagter kan forekomme ved konkrete udviklingstiltag. Arbejdssted på 4 matrikler. Klinisk udviklingssygeplejerske er ansat i Hjemmeplejen og Sygeplejen i Lejre Kommune. Nærmeste leder er chef for Hjemmeplejen og Sygeplejen.
Opgaver:

  • Vejledning og sparring: Yde vejledning og sparring til teamledere og medarbejdere i komplekse borgerforløb, med udgangspunkt i en avanceret helhedsforståelse af borgerens og pårørendes situation. Du vil være fysisk til stede og være en aktiv del af praksis i arbejdet med de udfordrende borgerforløb.
  • Deltagelse i møder: Deltage i møder med borgere, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere i udvalgte, komplekse borgerforløb.
  • Forløbskoordinering: Målrettet forløbskoordinering i udvalgte borgerforløb, der har en høj grad af medicinsk, social, psykisk og/eller organisatorisk kompleksitet.
  • Helhedssituation: Bidrage til, at borgerens helhedssituation bliver grundlag for afgørelser i borgerforløb, herunder at sikre at strategiske beslutninger bliver implementeret på en måde, der er relevant og praktisk anvendelig i den daglige pleje og behandling.
  • Udvikling: Implementering og deltage i facilitering og drift af projekter eller udviklingstiltag, og sikre at de bliver forankret i den daglige drift gennem tæt opfølgning og sparring.
  • Formidling: Lærings- og udviklingsorienteret formidling på alle faglige niveauer, med afsæt i organisationens behov, og sikre at denne formidling integreres i de daglige arbejdsprocesser.
  • Deltagelse i faglige fora: Indgå aktivt i relevante faglige fora for at fremme udviklingen af sygeplejepraksis, og bidrage med input fra praksis, der kan informere de strategiske beslutninger.
  • Udarbejdelse af vejledninger: Medvirke til udarbejdelse af instrukser, vejledninger og arbejdsbeskrivelser, der er tæt knyttet til den kliniske virkelighed og den daglige drift i hjemmeplejen og sygeplejen.

Vi tilbyder:

  • En central og udviklende rolle i et engageret team med høj faglighed.
  • Tæt samarbejde med leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen samt teamlederne, med daglig praksisnær tilgang til udviklingsarbejdet.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En stilling, hvor du vil være tæt på arbejdet med kerneopgaven, og have stor indflydelse på praksisudviklingen.

Vi søger en kandidat, der har følgende kvalifikationer:

  • Uddannet sygeplejerske med en overbygning til uddannelsen, borgernær uddannelse, facilitering, og/eller formidling.
  • Erfaring med eller interesse for at koordinere samarbejde med både interne og eksterne aktører.
  • Evne til at deltage i og fremme samarbejde, og en praktisk forståelse for, hvordan man skaber værdi gennem samarbejde.
  • Gode kommunikationsevner, både i forhold til borgere og pårørende samt i det mono- og tværfaglige samarbejde.
  • Interesse for udvikling indenfor området.
  • Kendskab til lovgivningen indenfor kommunal sygepleje og hjemmepleje.
  • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og metodisk.
  • Organisationsforståelse både på kommunalt niveau og i et tværsektorielt perspektiv.
  • Evne til at skabe relationer og være en synlig faglig sparringspartner både for medarbejdere og ledelse.

Er du den rette til stillingen? Hvis du kan se dig selv i ovenstående og har lyst til at bidrage til udviklingen af Hjemmeplejen og Sygeplejen i Lejre Kommune, så vil vi meget gerne høre fra dig!

Samtaler forventes afholdt d. 9. maj. Evt. 2. samtale d. 14. maj.

Løn og ansættelsesforhold: Fastlægges efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation, efter gældende overenskomst.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Kristina Jensen på tlf. nr. 3078 8228.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 5. maj 2025 kl. 10:00.

I jobbet vil du have skiftende arbejdssted efter aftale. Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Lejre Kommune

Lejre Kommune
Hired Organization Address Lejre, Full Time
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Trællerupskolen søge...
Lejre Kommune
Hired Organization Address Lejre, Full Time
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Børn- og Ungerådgivn...
Lejre Kommune
Hired Organization Address Kirke Hyllinge, Full Time
Vil du bringe din faglighed i spil og have engagerede, positive kollegaer, er Ammershøjparken måske din nye arbejdsplads...
Lejre Kommune
Hired Organization Address Hvalsø, Full Time
Børn- og Ungerådgivningen varetager alle myndighedsopgaver for målgruppen af udsatte børn og unge mellem 0-18 år, der ha...

Not the job you're looking for? Here are some other Klinisk udviklingssygeplejerske – Hjemmeplejen og Sygeplejen jobs in the Lejre, area that may be a better fit.