Har du erfaring fra service- eller håndværkerbranchen, og har du en positiv og serviceminded tilgang til opgaverne? Så er du måske vores nye driftsassistent!
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
I vores arbejde har vi fokus på det værdifulde samarbejde med lejerne og kunden, og for os er det vigtigt, at vores aktiviteter er vendt mod lejerne som er vores kunders kunder, og at vi leverer den bedste service.
Om jobbet
Som driftsassistent bliver du Newsec´s ansigt udadtil med det primære ansvar for at sikre at ejendommene og fællesarealerne er vel vedligeholdte. Du vil sammen med driftslederen sørge for at tilrettelægge og varetage den daglige drift og vedligeholdelse samt forefaldende opgaver.
Du skal også kunne styre og kommunikere med de eksterne serviceleverandører i tæt samarbejde med din driftsleder.
Af væsentlige opgaver kan nævnes:
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund fra servicebranchen i bred forstand, måske fra en lignende stilling og gerne med en håndværksmæssig baggrund. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med tilsvarende opgaver fra tidligere stillinger.
Du vil blive en del af et team, der arbejder på flere ejendomme, og vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner samt at du har en positiv og serviceminded tilgang til opgaverne. Det er vigtigt, at du er struktureret og har gode kommunikative evner, også gerne skriftligt.
Endvidere er du god til at arbejde selvstændigt, kan koordinere mange opgaver på én gang og har lyst til at tage ejerskab for de opgaver, der skal udføres.
Du er daglig bruger af Office pakken og kan lære øvrige IT-programmer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort og kan stille bil til rådighed. Arbejdsrelateret kørsel afregnes efter statens takster.
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.
Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har en række goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring. Derudover har vi en række attraktive personalegoder som for eksempel sundhedssikring, personaleforening, feriefridage og særlige ”Newsecdage”, hvor vi kompenserer dig med én fridag, hvis en helligdag/lukkedag falder på en weekenddag. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og der kan forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid, når opgaverne kræver det.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte Martin Wagner, på tlf: 45 26 05 25 eller mail martin.wagner@newsec.dk.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest den 6. april 2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Initiativrige og strukturerede udviklingskonsulenter til grøn kommune
Center for Arealer og Ejendomme, 2800 Kongens Lyngby,
Serviceminded IT Supporter til FDM IT
FDM, 2800 Kongens Lyngby,