Brænder du for at formidle din faglige viden, og kan du stilladsere din undervisning, så den rammer den rigtige målgruppe?
Om stillingerne
Handelsgymnasiet Nørre Voldgade (NVG) vækster, og vi søger underviser til en række af fag. Er du god til at aktivere dine elever i klasserummet og kan variere dit set-up i forhold til forskellige arbejdsformer? Og er du åben overfor at danne relationer og har blik for dine elevers potentiale? Så er du måske en af vores nye undervisere.
En udviklingsorienteret uddannelsesinstitution
NVG er det nyeste af Niels Brocks i alt fire handelsgymnasier. På NVG har vi særligt fokus på digital dannelse, og vi udbyder som et af de eneste gymnasier i Danmark IT på A-niveau. Vi tilbyder tre forskellige studieretninger:
På hver sin måde inddrager de IT, teknologi og design i en handelsfaglig kontekst. Vores ønske er at give eleverne de bedst mulige kompetencer til at kunne videreuddanne sig og arbejde i en verden fyldt med digitale løsninger og muligheder. Vi arbejder med teamstrukturer og projektbaseret og har derfor særligt behov for undervisere, der vil indgå i stærkt tværfagligt samarbejde, og som har lyst til at være med til at videreudvikle vores gymnasium.
Der er tale om stillinger på fuld tid, deltid, midlertidige samt faste stillinger. Du er velkommen til at læse mere om vores profil og de forskellige studieretninger HER .
Om dig
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS-point inden for dit fagområde. Vi ser også gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.
Herudover forventer vi, at du:
Kort om NVG
Vi er 65 engagerede og kompetente lærere, der sammen med dig skal undervise vores 850 elever. Vi går højt op i at samarbejde om vores klasser og at sikre elevernes faglige trivsel, og vi er optaget af at skabe de bedste forudsætninger for, at vores elever kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt i de 3 år, hvor de går på vores gymnasium.
Ansættelsesvilkår
Ansættelserne sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller Personalestyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere, der har børn under 3 år, har mulighed for at søge om nedsættelse af arbejdstiden på 10 pct. uden lønreduktion.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Rektor Dorthe Guldbæk Møller på telefon 23214595 eller via mail dot@nielsbrock.dk .
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 1. maj, og vi holder samtaler løbende. Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2025. Send din ansøgning, dit CV samt dine fulde eksamensbeviser for din bachelor- og kandidatuddannelse via nedenstående link. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Arbejdssted
Niels Brock, Handelsgymnasiet NVG, Nørre Voldgade 34, 1358 København.
Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen. Vi er bredt anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.
Læs mere om os på www.nielsbrock.dk
Marketing- og administrationsmedarbejder søges til en spændende vækstvirksomhed
HvidR Holding ApS, 1358 København,