Pr. 16. maj 2025 eller snarest derefter søger vi en pædagogmedhjælper på fuld tid i en flyver-funktion.
Børnehaven Gymnasievej er en institution med 60 børn i alderen 3-6 år. De er fordelt på tre stuer.
Du skal have mod på at kunne navigere i en flyver-funktion, hvilket indbefatter at du vil være en del af alle tre stuer i løbet af ugen.
Du kan være med til at sætte dit præg på den pædagogiske hverdag, hvor vi bl.a. har fokus på at skabe tryghed og omsorg for det enkelte barn samt familien, arbejde med værdierne i at være en del af et fællesskab, samt tolerance hvor forskelligheder ses som en ressource og en styrke.
Børnehaven Gymnasievej er en del af Område Grenaa som består af syv daginstitutioner og en stor dagplejeafdeling. I Område Grenaa har vi en vision om at udvikle børn, der har mod på livets udfordringer. Børnene skal møde et stimulerende miljø, som tilgodeser deres udvikling bedst muligt. De skal støttes og udfordres således, at de sendes videre i livet med stor livsduelighed.
Alle børn skal føle sig trygge og inkluderet i et fællesskab. Vi arbejder alle med at skabe en god hverdag for vores børn. Vores kerneopgave er at skabe miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet.
Vi søger dig, som brænder for at arbejde med børn i alderen 3-6 år. Du har hjertet på det rette sted og har sol og stjerner i øjnene. Du synes, det er spændende at være en del af et team, hvor “plejer” ikke eksisterer, og hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.
Dit menneskesyn, din tilgang til børn, forældre, kollegaer og livet generelt har en afgørende betydning.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 25. april 2025.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Lund Cramer–Hansen på 24 91 49 37.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
Stjernehuset søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen
Norddjurs Kommune, 8500 Grenaa,
Børnehaven Landsbyen søger en pædagog
Norddjurs Kommune, 8500 Grenaa,