Facilitet: Kvalitet Sted: Hillerød, Capital Region of Denmark, DK Har du erfaring med kromatografi, og drømmer du om at arbejde i et dynamisk QC-laboratorium, hvor du får fingrene i et bredt udvalg af kromatografiske metoder? Så har du nu muligheden for at blive laborant hos Novo Nordisk i Hillerød – læs mere her!Jobbet Du bliver en del af det kromatografiske team, der forestår og behersker en bred vifte af analytiske teknikker, og som sammen med indkøbs-, lager- og QA-funktionerne skal sikre kvaliteten af råvarer til produktionen. Du får en spændende hverdag, hvor du skal arbejde tæt sammen med teamets øvrige laboranter, kemikere samt vores kollegaer i Analytical Development. Dine primære arbejdsopgaver vil være: • Kromatografisk analyse, hovedsageligt GC/GC-HS samt HPLC/UHPLC med detektorer som UV, ELS, RI • Metodeudvikling / Validering • Fejlsøgning og problemløsning på metoder og udstyrKvalifikationer Du har praktisk erfaring med kromatografisk udstyr og -analyse og har en generel kromatografisk forståelse. Vi ser gerne at du: • Er uddannet laborant eller lignende • Har erfaring med GC/GC-HS, HPLC/UPLC og databehandling i Empower. Erfaring med LIMS vil være en fordel, men er ikke et krav • Er flydende i dansk og kan tale og skrive engelsk på professionalt niveau Som person er du struktureret og i stand til at håndtere flere opgaver ad gangen samt at prioritere mellem opgaver i en travl og alsidig hverdag. Det er vigtigt at du er glad for at være i laboratoriet og kan veksle mellem rutineanalyser og mere komplekse analyser, idet vi har omkring 100 forskellige kromatografiske analysemetoder i teamet. Derudover har du et positivt og fleksibelt mind-set og trives i et team, hvor du skal samarbejde på tværs af faggrupper og hvor omstillingsparathed er et nøgleord. Om Afdelingen Du bliver en del af afdelingen Sourcing QC, som er ansvarlig for kvalitetssikring af råvarer, excipienter og pakkematerialer til Novo Nordisks produktioner. Afdelingen tæller ca. 140 medarbejdere fordelt på 9 teams; et support team, tre kemiske teams, tre pakkemateriale teams og to kromatografiske teams, som alle er lokaliseret i Hillerød. Stillingen er i det ene af vores kromatografiske teams, som sammen med det andet kromatografiske team samt de kemiske teams er ansvarlige for kemisk kontrol af råvarer/excipienter til både API og færdigvarer. Teamet består af 9 laboranter og 4 kemikere og arbejder tæt sammen med det andet kromatografiske team med omtrent samme sammensætning. Vi har en stærk fællesskabsfølelse, hvor vi udviser omsorg for- og hjælper hinanden. Om Novo Nordisk I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Vi tilbyder dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kollegaer, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.Om Site Hillerød Site Hillerød er et innovativt og hurtigt voksende produktionssted. Med over 4.000 talentfulde medarbejdere arbejder vi sammen om at skabe forandring for mennesker, der lever med alvorlige kroniske sygdomme. Sitet ligger i smukke naturomgivelser, og vi tilbyder en bred vifte af karriereveje på alle uddannelsesniveauer. Bliv en del af vores levende fællesskab på Site Hillerød, og få gang i din karriere, mens vi får gang i produktionen! Lær os bedre at kende - besøg vores Site Hillerød-karriereside.Kontakt Ønsker du at vide mere om stillingen, så kontakt Manager Sofie Hagel Andersen på tlf. 45 30 75 3651, eller Manager Niclas Hoeck 45 30 79 45 39.Ansøgningsfrist 11. maj 2025. Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.
Laborant til Sourcing QC (Denmark, Hillerød)
Novo Nordisk A/S -
Hillerød,
Laborant til QC laboratorium
Laborant til QC Analytisk Udvikling Kemi
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies -
Hillerød,
Laborant til barselsvikariat (13 måneder)
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies -
Hillerød,