EV Metalværk er en del af den grønne omstilling
EV Metalværk er en 100% danskejet topleverandør af blandt andet ventiler, fittings og komponenter til store og førende koncerner såvel som mindre kunder i Danmark og internationalt. Salget er fokuseret på både eksisterende produkter og udvikling af skræddersyede tekniske løsninger, med et særligt fokus på den grønne omstilling. Og det er her, at du, som salgstekniker, får en vigtig rolle med at hjælpe kunderne til de rigtige løsninger.
Om jobbet
Som intern salgstekniker bliver du en del af et fagligt stærkt salgsteam på 4 personer. Du får ansvar for at yde god kundeservice og salgssupport ved at bruge din metalfaglige viden, så du kan rådgive kunderne til de rette produktløsninger. Har du ikke allerede erfaring med metalbearbejdning, er dine kolleger klar til at give dig den træning, du får brug for, så har du f.eks. solgt andre tekniske produkter eller lignende, hører vi også gerne fra dig. Du får lov at arbejde selvstændigt med dine opgaver, men får du brug for det, er der altid hjælp at hente hos dine kollegaer i salg, udviklingsafdelingen og i produktionen. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i produktprogrammet, og at du har motivation for at udvikle dig til at blive en sparringspartner for dine kunder.
Dine opgaver er blandt andet:
Din arbejdsplads bliver på kontoret i Ringkøbing, og du får reference til salgschefen.
Om dig
Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed eller måske en håndværksmæssig baggrund er det en fordel. Men vigtigst er, at du er nysgerrig på teknik og kan sætte dig ind i kundernes behov og udfordringer.
Vi ser gerne, at du er god til at kommunikere og har en serviceminded tilgang. Du kommer til at arbejde med Microsoft Office og Navision, men har du ikke erfaring hermed, vil du få træning heri. Du får brug for at kunne tale og skrive dansk og engelsk.
EV Metalværk tilbyder
Interesseret?
Så drømmer du om at være med til at præge udviklingen i en virksomhed i stærk vækst, så send din ansøgning og dit CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til stillingen for EV Metalværk, via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Der er ingen ansøgningsfrist, men ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.