Red Barnet søger praktikanter til efteråret 2025
Vi søger praktikanter til vores kontorer i Aarhus og København
Mere end 2000 frivillige i Red Barnets 47 lokalforeninger gør hver dag en kæmpe forskel for børn og familier, der lever i udsatte positioner. Lokalforeningerne er 100 % drevet af frivillige kræfter, og de er organiseret i bestyrelser, udvalg og sociale aktivitetet, der understøttes af vores sekretariat i København og Århus. I Team Frivilligkonsulenter arbejder vi med organisationsudvikling og understøttelse af vores lokalforeninger, så de frivillige har de bedste forudsætninger, når de driver vores frivillige indsatser. Til vores vigtige arbejde søger vi praktikanter til vores kontorer i Aarhus og København. Hvis du er vores nye praktikant til efteråret 2025, kan du se frem til at samarbejde med vores frivilligkonsulenter, frivillige lokale forpersoner og aktivitetsledere, når du skal være med til at styrke fundamentet for Danmarks bedste frivilligindsats for børn i udsatte positioner. Du vil have en vigtig rolle i at rådgive, indsamle viden og afdække behov blandt vores frivillige og vil i forbindelse hermed får erfaring med områder som fortalerarbejde, rekruttering, onboarding, kommunikation, fundraising og kommunalt samarbejde.
Som praktikant hos os får du erfaring med:
DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE PROFIL:
Vi forestiller os, at du læser en relevant videregående uddannelse enten på bachelor- eller kandidatniveau. Derudover håber vi, at du:
HVAD TILBYDER RED BARNET?
Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling i teamet Frivillige Fællesskaber. Vi er ca. 40 medarbejdere heriblandt frivilligkonsulenter, projektledere og projektmedarbejdere. Du vil opleve et socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og er blandt de bedste på området. Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os.
Vi stiller arbejdscomputer og -telefon til rådighed, og du bliver tilknyttet en fast faglig sparringspartner og praktikvejleder. Derudover vil du sammen med teamet af praktikanter få et grundigt introprogram, hvor I sammen lærer om Red Barnet som organisation, får et indblik i vores projekter og bliver klædt på til et sjovt og udfordrende praktikforløb. Du vil også få mulighed for at deltage i Red Barnets indsatser i hele landet fx til uddannelsesdage og Red Barnets Frivilligdag.
Bliver du praktikant i København, får du adgang til en fantastisk kantineordning med vegetarisk udvalg, og bliver du praktikant i Århus, vil du have din daglige gang i vores hyggelige kontor-lejlighed i centrum af byen.
REKRUTTERINGSPROCES
Ansøgningsfristen er løbende, og vi forventer at interviewe og udvælge praktikanter, efterhånden som vi finder de rette ansøgere. Send dog gerne din ansøgning til os senest d. 1. maj 2025.
VILKÅR
Red Barnet er en fleksibel arbejdsplads, og vi tager selvfølgelig hensyn til antal timer, start- og slutdato, ligesom eksamensperioder afstemmes med den enkelte praktikant og uddannelsesstedet.
Opstart primo september 2025 med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer.
SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål til praktikantstillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Sofie Sevel på Asse@redbarnet.dk.
Afdeling:
Lokation: Danmark
Ansøgningsfrist: 01 May 2025
Studerende med interesse for forbrugerspørgsmål
Finanstilsynet, København,
Jurastuderende med interesse for ansættelsesret
Bird & Bird Advokatpartnerselskab, København,