Demo

Pædagog søges til socialpsykiatrisk døgntilbud

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/23/2025
Region Hovedstaden Hillerød, Full Time

Brænder du for at arbejde med mennesker i udsatte positioner, og at opbygge og vedligeholde relationer – også når det er svært? Vil du være med til at skabe rammer for de små men vigtige skridt mod langsigtet forandring? Kunne du tænke dig at bidrage med din faglighed til et tværfagligt arbejdsfællesskab med unik mulighed for kompetenceudvikling? Så er det dig, vi skal have fat i!

Lunden Bo- og behandlingstilbud søger en fagligt dygtig pædagog, ergoterapeut eller fysioterapeut pr. 1 juli 2025 til et af vores behandlingsteams. Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer med skiftende arbejdstider med dag-, aften- og weekendtjeneste på en fleksibel arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af din tjeneste.

”Det bedste ved mit job er at se, når ting lykkes for beboerne,
og de selv føler,
at det øger deres livskvalitet eller giver dem motivation
til forandringer i livet.”
- Socialpædagog på Lunden

Dine opgaver:
Som pædagog på Lunden skal du især arbejde med følgende opgaver:

  • samarbejde med beboerne om deres individuelle plan (IP) heri
    indsatsmål, delmål og strategier.
    • bidrage til recoveryprocessen og støtte op om beboernes håb, ønsker
    og drømme.
    • i samarbejde med beboeren, udføre praktiske opgaver og støtte i
    aktiviteter så som arbejde, motion, rengøring, kørsel, tøjvask,
    madlavning, ture ud af huset.
    • daglig dokumentation og journalisering i Nexus.
    • faglig sparring og vidensdeling med dine kollegaer.

Lunden er en driftsenhed under Region Hovedstaden/Den Sociale Virksomhed. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitik.

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet to referencer og udvidet straffeattest. Ansættelse sker således med forbehold for oplysningerne i referencer og straffeattest.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Mette Schiøttz på mette.schioettz.overgaard@regionh.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 23. maj 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler så tøv endelig ikke med at søge.

Hvis stillingen lyder interessant, så skriv en ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du ser dig selv i denne stilling. Vi opfordrer alle med de nævnte kvalifikationer til at søge stillingen.

Vi tilbyder:
• en arbejdsplads med stor respekt for beboernes autonomi.
• en arbejdsplads hvor der er fokus på faglig tilgang og metode.
• adgang til interne- og eksterne kurser og efteruddannelse så du udvikler dig fagligt – her med et særligt fokus på psykiatri eller rusmidler.
• et 4-dages medicinkursus (obligatorisk)
• faglig supervision og refleksion.
• en fordelagtig senior- og lokalpolitik, der tilbyder gode vilkår.
• engagerede, erfarne og dygtige kollegaer.

Hvis du vil have mere viden om hverdagen på Lunden, så kig med på vores instagram, LinkedIn, eller mød en ansat på vores hjemmeside. Du kan også læse en spændende artikel om Lunden i Fagbladet Socialpædagogen.

Vi har fokus på at reducere negative fysiske-, psykiske- og livsstilsrelaterede helbredsforhold, og vi samarbejder med stedets beboere, når vi tager små men vigtige skridt hen mod deres ønsker, håb og drømme for eget liv – f.eks. at flytte i egen bolig. Dét gør vi ud fra en integreret og helhedsorienteret behandlingsmetode i en arbejdskultur med plads til idéudvikling og selvstændigt initiativ. På Lunden er der sjældent to dage, der er er ens, og du skal derfor være god til se muligheder, selv igangsætte aktiviteter og prioritere din tid og dine opgaver, så du hjælper både beboere og kollegaer.

Hvem er vi? Fokus, initiativ og tydelighed
Lunden er et højtspecialiseret bo- og behandlingstilbud for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi er fornyeligt derfor også blevet godkendt til at varetage social stofmisbrugsbehandling (§101). Vi huser op til 36 beboere, som er henvist til enten midlertidige eller længerevarende ophold (§107 og 108) i skønne omgivelser lige ud til Brøndbyskoven. Som vores nye pædagog vil du, i tæt samarbejde med dine kolleger, være med til at skabe et trygt og stabilt miljø for mennesker, der har svære psykiske og sociale udfordringer og for de flestes vedkommende rusmiddelforbrug. Hos os er du og dit og dit team limen, der får beboernes hverdag til at hænge sammen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring/uddannelse inden for (social)psykiatri, rusmidler, kognitiv og narrativ tilgang – men det er ikke et krav.

Vi lægger vægt på at:
• du er god til at skabe relationer og holde dem ved lige.
• du har evnen og lysten til at reflektere over egen og kollegers praksis –
og gå i dialog om det.
• du har lyst til at arbejde med integreret behandling, og har erfaring med
at arbejde efter indsatsmål, delmål og strategi.
• at du er i stand til at kommunikere tydeligt, og formår at sætte ord på
din faglighed.
• at du trives i en dynamisk hverdag, hvor du skal kunne veksle mellem
forskellige roller og opgaver.

Afdeling: Brøndbyøster 156A 2605 Brøndby

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Ansøgningsfrist: 23 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
We are looking for a highly motivated and dynamic postdoc with a medical education and PhD degree to oversee a clinical ...
Region Hovedstaden
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Ønsker du at blive en del af vores dygtige uddannelsesteam inden for det medicinske område på Herlev og Gentofte Hospita...
Region Hovedstaden
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Vi er glade for at annoncere, at der er plads til en kollega mere i teamet på afsnit 5, Psykiatriske Center Ballerup. Og...
Region Hovedstaden
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Brænder dit hjerte for at hjælpe familier i krise? Og ønsker du at gøre en forskel i børns og unges liv? Vi søger dig, d...

Not the job you're looking for? Here are some other Pædagog søges til socialpsykiatrisk døgntilbud jobs in the Hillerød, area that may be a better fit.