Ph.D stilling på Psykiatrisk Center Amager
Vi søger en læge med klinisk psykiatrisk erfaring og interesse for psykopatologi til ansættelse i et forskningsprojekt om hoarding tilstand.
Hoarding tilstand (ekstrem samlermani) er karakteriseret ved, at man ophober ejendele i en sådan grad, at brugen af hjemmet vanskeliggøres eller sikkerheden kompromitteres. Patienterne har oftest komorbide psykiske og somatiske lidelser og begrænset sygdomsindsigt, og de er i høj risiko for social marginalisering, udsættelse fra boligen og selvmordsforsøg. Hoarding tilstand bliver introduceret i det officielle diagnosesystem i Danmark med ICD-11. Den internationale forskningslitteratur er begrænset, og der foreligger ikke kliniske undersøgelser af hoarding i Danmark.
Forskningsprojektet undersøger prævalensen af svære psykiske lidelser og komorbiditet blandt mennesker med hoarding tilstand, der har givet anledning til et kommunalt sagsforløb. Derudover undersøges en tværsektoriel intervention, hvis mål er at skabe kontakt til den regionale psykiatri for disse patienter. Endelig omfatter projektet en fænomenologisk undersøgelse af den subjektive baggrund for hoarding adfærd. Det planlægges at rekruttere 60 deltagere. Projektet er 3-årigt og finansieret af en forskningsbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i inklusion af deltagere, forskningsinterview, henvisning til den regionale psykiatri i samarbejde med vejlederne, dataanalyse og publicering af de videnskabelige resultater. Projektet omfatter et tæt samarbejde med Boligrådgiverne, Kbh. Kommune, og du vil varetage den daglige, tværsektorielle koordination.
Vi tilbyder ansættelse i et internationalt velrenommeret forskningsmiljø. Du vil blive grundigt oplært og superviseret i klinisk forskningsmetodik, herunder forskningsinterview og en række specialiserede psykopatologiske instrumenter, blive indskrevet på Københavns Universitets Ph.D skole og deltage i relevante kurser. Derudover vil du få mulighed for, og forventes at deltage, på seminarer og internationale konferencer. Hovedvejleder vil være overlæge, klinisk lektor, Andreas Rosén Rasmussen, og medvejleder overlæge, klinisk lektor, Annick Urfer-Parnas.
Dine faglige kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 3-årig og på 37 timer ugentligt, med ansættelse snarest muligt.
Du vil blive ansat som klinisk assistent på Psykiatrisk Center Amager.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.
Ansættelsesprocedure
Ansøgningsfrist er d. 30. april 2025. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PI Andreas Rosén Rasmussen på Andreas.christian.rosen.rasmussen@regionh.dk.
Samtaler vil blive afholdt løbende. Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV indeholdende oplysning om universitetsgrad, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser med oplysning om tidligere forskningserfaring og evt. publikationsliste, samt kopi af eksamensbeviser.
Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 260.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium samt et botilbudsteam.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.
Du kan læse mere om centret her
Region Hovedstaden, 2100 København,
Region Hovedstaden, 2100 København,