Demo

Psykolog til Psykiatrisk Center Københavns intensivt døgnafsnit med akut modtagefunktion A2 på Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Center København

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/9/2025
Region Hovedstaden 2100 København, Full Time

Psykolog til Psykiatrisk Center Københavns intensivt døgnafsnit med akut modtagefunktion A2 på Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Center København

Vi søger en psykolog, der vil være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på intensivt døgnafsnit. Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde for Danmarks største psykiatri? Så er det lige dig, vi står og mangler.

En styrket indsats
For at styrke behandlingstilbuddet til patienterne på vores intensive (lukkede) sengeafsnit, har vi gennem de seneste år øget den psykologfaglige tilstedeværelse på disse afsnit. Psykologerne er blevet en væsentlig ressource på vores intensive sengeafsnit og er med til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.

De intensive døgnafsnit
De psykiatriske intensiv-afsnit varetager den initiale behandlingsindsats for patienter med akutte psykotiske tilstande og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade m.v. samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning. I det intensive afsnit med modtagerfunktion kan man være indlagt op til 12 døgn, hvorefter man udskrives eller viderevisiteres til videre behandling på intensivt eller åbent sengeafsnit.

Behandlingen hviler på en bio-psyko-social forståelse af psykisk sygdom og omfatter såvel medicinske som miljøterapeutiske og psykologiske behandlingsmetoder. Vi er i gang med kompetenceudvikling i kognitiv miljøterapi af medarbejderne i vores døgnafsnit. Som psykolog vil du spille en væsentlig rolle i forbindelse med implementering og fastholdelse af de nye kompetencer.

Psykiatrisk Center Københavns intensive afsnit er beliggende på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Gentofte Hospital.

Hvad går rollen ud på?
Du skal være en synlig og tilgængelig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen, med det formål at styrke det psykologfaglige aspekt af behandlingen. Det sker ved at være til stede, og tilbyde samtaler med patienterne og deres pårørende, samt bidrage med faglig sparring til det tværfaglige team i afsnittet.

Sammen med de øvrige medarbejdere i afsnittet deltager du i undervisning og supervision, og din opgave bliver bl.a. at sikre sammenhæng i den kognitive miljøterapi, der anvendes af de forskellige medarbejdergrupper på afsnittet.

Du indgår i det tværfaglige behandlingsteam og bidrager med din psykologfaglige viden til en kvalificeret behandlingsindsats i dagligdagen.

Blandt arbejdsopgaverne kan nævnes:

  • Individuelle psykologsamtaler med patienter i afsnittet
  • Afholdelse af eftersamtaler efter tvangsforanstaltninger
  • Medvirken til analyse af konfliktsituationer mhp. deeskalering og forebyggelse af tvang
  • Samtaler med pårørende
  • Bidrage til understøttelse af implementering af kognitiv miljøterapi
  • Supervision af tværfagligt personale, psykologiske tests, psykologiske debriefinger og andre opgaver på tværs Psykiatrisk Center København efter behov


Ønskede kvalifikationer:

  • Cand.psych. aut. eller på vej til autorisation
  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet i intensivpsykiatrien
  • Erfaring eller interesse i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  • Erfaring med psykoterapi og gerne med supervision
  • Lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde med læger, plejepersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer


Hvad kan vi tilbyde?

  • Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der bl.a. omfatter kurser i kognitiv miljøterapi, præsentation af konflikthåndteringsmodellen ”Safewards” og undervisning om den recovery-orienterede tilgang til arbejdet i psykiatrien.
  • Du får struktureret faglig sparring og supervision af dit behandlingsarbejde.
  • Du får tæt kollegial kontakt med psykologerne på vores andre intensive døgnafsnit og deltager i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter for psykologgruppen på Psykiatrisk Center København.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Stillingen er på 37 timer ugl. Arbejdstiden placeres inden for normal kontortid på hverdage.

Tiltrædelse 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Holmquist Jespersen på 2388 5994 eller chefpsykolog Neringa Aasdal på 2371 0348 eller på mail Neringa.aasdal@regionh.dk

Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse sendes online via linket her på siden senest d. 1. maj 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16. maj 2025.

Læs og hør mere Psykiatrisk Center København og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
Psykolog
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fulditd
Jobnummer
262000
Ansøgningsfrist
01-05-2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
We are looking for a highly motivated and dynamic postdoc with a medical education and PhD degree to oversee a clinical ...
Region Hovedstaden
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Ønsker du at blive en del af vores dygtige uddannelsesteam inden for det medicinske område på Herlev og Gentofte Hospita...
Region Hovedstaden
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Vi er glade for at annoncere, at der er plads til en kollega mere i teamet på afsnit 5, Psykiatriske Center Ballerup. Og...
Region Hovedstaden
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Brænder dit hjerte for at hjælpe familier i krise? Og ønsker du at gøre en forskel i børns og unges liv? Vi søger dig, d...

Not the job you're looking for? Here are some other Psykolog til Psykiatrisk Center Københavns intensivt døgnafsnit med akut modtagefunktion A2 på Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Center København jobs in the 2100 København, area that may be a better fit.