Vil du være med til at arbejde med planlægning på Rigshospitalet? Er du god til at skrive og til at skabe overblik og struktur i kompleks information, så andre kan forstå det? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engagement er fællesnævneren.
Planlægningsenheden
Enhedens primære opgave er at sikre helhedsorienteret planlægning på tværs af Rigshospitalet. Det gør vi bl.a. via fokus på god stabsunderstøttelse, sekretariatsbetjening og gode beslutningsoplæg. Vores opgaveportefølje spænder vidt og omfatter bl.a. arealplanlægning, hospitals- og specialeplanlægning, apparatur, forberedelse til indflytning i Mary Elisabeths Hospital, sekretariatsbetjening af råd og udvalg samt projektledelse i forhold til Fremtidens Rigshospital. Vi besvarer ofte henvendelser fra Region Hovedstadens politikere og SST på vegne af hospitalets direktion.
Dine opgaver
Dine opgaver vil variere og afspejle det, der aktuelt fylder i enheden og i direktionen. Du kommer blandt andet til at arbejde med følgende opgaver:
Om dig
Vi søger en studentermedhjælper, der er i gang med enten kandidatdelen eller er på sidste del af bacheloruddannelsen. Vi forestiller os, at du læser på en samfundsvidenskabelig uddannelse, som fx folkesundhedsvidenskab, statskundskab eller forvaltning. Derudover søger vi en person, som:
Om Økonomi- og Planlægningsafdelingen
Stillingen er placeret i Planlægningsenheden, som sammen med Budgetenheden, Dataenheden og Forskerstøtte udgør Økonomi- og Planlægningsafdelingen på Rigshospitalet. Vi er en del af den centrale administration og løser opgaver tæt på direktionen og i et tæt samarbejde med centre, afdelinger samt andre administrative stabe på hospitalet og i Region Hovedstaden.
Planlægningsenheden består af 12 medarbejdere med flere forskellige faglige profiler. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling. Vi er endvidere en arbejdsplads, hvor det sociale sammenhold og den gode tone vægtes højt.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har fokus på, at der skal være gode rammer for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv og hvor tillid, helhedssyn og professionalisme er bærende værdier.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer. Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Laura Loft på tlf. 20 23 84 14 eller planlægningschef Lisbeth Simper Elmstrøm tlf. 93 56 66 29. Du kan finde generel information om Rigshospitalet som arbejdsplads på www.rigshospitalet.dk
Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 13. maj 2025. Der afholdes samtaler den 19. maj. Vi forventer at du kan starte hos os i august måned
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
Ansøgningsfrist: 13 May 2025
Region Hovedstaden, Hillerød,
Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet
Region Hovedstaden, Hillerød,