Demo

Ambitiøs stomisygeplejerske søges til Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/1/2025
Region Midtjylland 8200 Aarhus, Full Time

Brænder du for stomipleje og sygepleje til patienter med organkirurgiske lidelser, så har du nu en sjælden mulighed for at søge en fuldtidsstilling som stomisygeplejerske ved en af Danmarks største stomiklinikker på Aarhus Universitetshospital pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Stomiklinikken er en del af Mave- og Tarmkirurgisk afdeling og hører organisatorisk under Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 2, der primært behandler cancer og IBD patienter med sygdomme relateret til tynd-, tyk- og endetarm samt bughule. Der er et tæt samarbejde med de to øvrige sengeafsnit og afdelingens øvrige klinikker, ligesom stomisygeplejerskerne har udegående funktioner som sparringspartner for resten af hospitalet.

Som stomisygeplejerske vil du indgå i et team af fire stomisygeplejersker. To af sygeplejerskerne indgår i en delestilling mellem sengeafsnittet og stomiklinikken, mens de to øvrige sygeplejersker har hele deres ansættelse i klinikken. Det er til denne funktion, vi søger en kommende kollega.

Stomiklinikken har daglig åbningstid fra kl. 8-15. Din mødetid vil være fra kl. 7.30-15.

Dine opgaver som stomisygeplejerske er mange og varierende

  • Forestå præsamtaler og stomimarkering forud for planlagt operation og planlagte opfølgende kontroller efter udskrivelse
  • Specialist i forhold til komplekse bandageringsopgaver
  • Tilsyn på andre afdelinger og patientnært klinikarbejde
  • Bevillinger, undervisning, kontakt til leverandører, primærsektor og andre samarbejdspartnere
  • Udvikling af stomiklinikken og opgaver relateret til denne
  • Give individuel stomivejledning og rådgivning til den stomiopererede patient og dennes pårørende både præ- og postoperativt ved at inddrage flest mulige aspekter omkring patientens liv, så livet med stomi ikke sætter rammen for et levet liv, men er et acceptabelt vilkår
  • Fungere som ressourceperson gennem undervisning af personale i pleje og behandling af patienter med stomi i større grupper samt gennem bedside oplæring, så plejepersonalet kan varetage stomioplæring hos den ukomplicerede patient indlagt i sengeafsnittet

Vi kan tilbyde

  • Et arbejde præget af en høj grad af selvstændighed
  • Mange afvekslende opgaver, såsom telefonkonsultationer, konsultationer i stomiklinikken, komplekse bandageringsopgaver i sengeafsnit samt på OP, tæt samarbejde med primærsektor (telemedicin) samt undervisning af læger og plejepersonale
  • Tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi anerkender og gør brug af hinandens viden og kompetencer
  • Løbende mulighed for kompetenceudvikling, deltagelse i kurser, konferencer, efteruddannelse m.v.
  • Et godt arbejdsmiljø med positive og engagerede kolleger, der kan lide hinandens selskab - også uden for arbejdstid
  • Mulighed for at påvirke egen, stomiklinikken og sengeafsnittets udvikling gennem faglighed og nytænkning
  • En grundig introduktion og oplæring

Vi søger en stomisygeplejerske, der

  • har erfaring med stomier og det kirurgiske speciale, er ambitiøs og arbejder målrettet for at levere en høj sygeplejefaglig kvalitet
  • er uddannet stomiterapeut, eller som minimum har lyst til at tage uddannelsen indenfor et par år efter ansættelse
  • er stærk på relationer, har gode kommunikationsevner i forbindelse med korttidskontakter, fremtræder empatisk og arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang i mødet med patienter og pårørende
  • kan arbejde selvstændigt og med et godt overblik
  • trives med vekslende arbejdsopgaver og har mod og energi til at igangsætte uddannelse og udvikling
  • vil bidrage til at udvikle sygeplejen til patienter med stomi ved at styrke det tværsektorielle, regionale og nationale samarbejde gennem samarbejdsmøder med andre stomisygeplejersker, konferencer mv.

En del af Danmarks komplette hospital

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet i én hospitalsby med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, hvor vi møder hele mennesket og skaber resultater gennem samarbejde. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. AUH er som det eneste danske hospital medlem af den europæiske hospitalsalliance, EUHA, ligesom hospitalet er medlem af 19 europæiske netværk for sjældne sygdomme (ERN). I disse år er vi særligt optaget af at udvikle hospitalet til morgendagens virkelighed, hvor AUH skal bidrage til sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at tage ansvar for et større antal patienter samtidig med, at vi bliver færre medarbejdere til at varetage opgaverne.

Er du nysgerrig på mere? Så er du velkommen til at besøge vores afdeling og få en snak med en af vores stomisygeplejersker eller vores leder.

Yderligere oplysninger kan fås ved:

  • Oversygeplejerske Anisette Høgenhaven på anisho@rm.dk eller 24995025
  • Stomisygeplejerske Marie Jæger på mariejoh@rm.dk eller 24903686
  • Stomisygeplejerske Birte Nissen på birnisse@rm.dk eller 21270547

Du kan også besøge vores Instagramprofil auh_mavetarmkirurgi eller afdelingens hjemmeside Mave- og Tarmkirurgi - AUH til fagpersoner.

Praktiske forhold for stillingen:

Tiltrædelse 1. juni 2025

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 22. april 2025.

Ansættelsessamtaler: Afholdes fredag d. 25. april 2025 .

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
22-04-2025, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Sygeplejerske
Tiltrædelse:
01-06-2025
Arbejdssted:
Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Mave- og Tarmkirurgi
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Anisette Christiansen Høgenhaven
Oversygeplejerske

Telefon (Primær kontakt):
24995025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Region Midtjylland

Region Midtjylland
Hired Organization Address Herning, Full Time
Vi søger en dygtig og engageret psykolog, gerne med kompetencer inden for mentaliseringsbaseret terapi til Team for Pers...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Herning, 14 Full Time
Er du en natteravn og trives du i at være vågen om natten? Har du lyst til at passe på nogle af vores sårbare borgere om...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Silkeborg, 70 Full Time
Ser du spændende faglige muligheder i en proces, hvor vi skal bygge nyt beskæftigelsestilbud og udvide med ti boliger på...
Region Midtjylland
Hired Organization Address Holstebro, 39 Full Time
Vil du stå i spidsen for et vigtigt område inden for patienttransport og udvikling? Og vil du være en del af et engagere...

Not the job you're looking for? Here are some other Ambitiøs stomisygeplejerske søges til Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital jobs in the 8200 Aarhus, area that may be a better fit.