Vi søger en uddannet sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær – vi opfordrer også nyuddannede til at søge.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, er en intern medicinsk afdeling med speciale i hepatologi og gastroentrologi. Afdelingen har landsdels- og højtspecialiseret funktion inden for komplicerede inflammatoriske tarmsygdomme, autoimmune leversygdomme, alkoholisk lervercirrose, primær leverkræft, neuroendokrine tumorer, Morbus Wilson samt akut og subakut leversvigt.
Vi varetager også efterbehandling og kontrol af levertransplanterede patienter samt sjældne lever- og tarmsygdomme.
Hvem er vi
Vi er 13 sekretærer fordelt på klinikken, sekretariatet og sengeafdelingen.
Vi lægger stor vægt på høj ansvarlighed og et højt fagligt niveau i alt hvad vi gør på tværs af alle faggrupper. Ydermere skal det samtidigt også være rart at gå på arbejde med plads til smil og grin.
I klinikken kommer ca. 100 patienter igennem dagligt, og sammen med sygeplejersker, læger og diætister arbejder vi alle for et trygt og smidigt patientforløb.
Vi har for nuværende sekretærbemanding mandag til fredag i tidsrummet kl. 7.30-15.00. Derudover har vi dagligt skrivevagter til kl. 16 (fredag kl. 15), som fordeles blandt os.
Som varetager af konferencer vil du have senvagt/MDT-konference vagt tirsdag og torsdag til kl. 16 sammen med anden konferencekollega.
Sammen med en anden sekretær vil din primære opgave være at varetage afdelingens forskellige konferencer, både interne konferencer, men også konferencer på tværs af regioner.
Konferencearbejdet omhandler klargøring af konferencer, afskrivning af konferencer og efterregistrering af konferencer.
Derudover vil du blive en del af arbejdet i sekretariatet med opgaver såsom skrivning, registrering, modtagelse af korrespondancebreve, epikriser og henvisninger.
Vi søger en kollega, der
Vi tilbyder
Information
For mere information om stillingen kontakt Sundhedsadministrativ leder Sille Bodh Kildevæld på 2325 5271.
For mere information omkring konferencearbejde er du velkommen til at tage kontakt til lægesekretær Christina van Leuken på 7845 3848.
Endvidere kan du læse mere om vores afdeling på www.auh.dk/afdelinger/Lever-Mave-og-Tarmsygdomme
Ansøgningsfrist: Fredag d. 25. April 2025. Samtaler forventes afholdt uge 18, 2025.
Der bedes vedlagt relevant uddannelsesdokumentation. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Vi ser frem til din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Sygeplejersker til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,
Ambitiøs stomisygeplejerske søges til Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland, 8200 Aarhus,