Job Posting for Tjenere til ny restaurant på Gråbrødre Torv at Restaurant Bavette
Elsker du at skabe gode oplevelser og møde mange gæster i løbet af en arbejdsdag? Trives du i et job med højt tempo, teamwork og fokus på service? Og har du erfaring fra restaurationsbranchen? Så er det måske lige dig, vi leder efter til vores nye restaurant på gulvet?
Om os
Waldorf Group har omkring 15 restauranter og 1 eventkøkken. Vi brænder for at skabe madoplevelser som er for alle, uden for mange dogmer og med afsæt i godt kokkehåndværk, hvor mad skal smage godt og præsenteres flot. Vores mission er at skabe restauranter, street food og take-away steder, hvor du altid får god mad til prisen i pæne rammer og med god service. Vi er en virksomhed med højt til loftet, fuld fart over feltet og fokus på gæsteoplevelsen.
Vi åbner dørene til en ny oplevelse
Den 1. juni slår vi dørene op til en ny restaurant. Mad, indretningen og uniformer er fransk inspireret og lignende koncepter findes flere steder i verden i dag, men er ikke set i Danmark endnu - en spændende mulighed for at være med fra starten og skabe noget unikt.
Om jobbet som tjener
Som tjener er du ansigtet udadtil overfor vores gæster. Derfor skal du trives med gæstekontakt, være imødekommende og serviceminded af natur, og have en positiv udstråling. Du skal elske et højt tempo, have et godt overblik og hjælpe til at du og dine kollegaer spiller sammen som et team. Du har ansvaret for at skabe en god stemning i restauranten, så vores gæster får en god oplevelse.
Dine opgaver som tjener er:
Byde gæster velkomne og skabe god stemning
Betjening af kassesystem
Sikre god service og en god oplevelse med gæsten i centrum
Se muligheder for at skabe mersalg
Holde restaurant pænt og præsentabelt
Vores forventninger til dig
Vi ser gerne, at du har nogle af følgende kvalifikationer og egenskaber
Gerne erfaring fra lignende stillinger
Lyst til at lære og udvikle dig inden for faget
Høj passion for mad, vin og gode råvarer
Kan arbejde selvstændigt
Mødestabil og indstillet på at arbejde alle ugens dage indenfor restaurantens åbningstid
Vi tilbyder:
At blive en del af et større dynamisk team, med en høj faglighed
Mulighed for at arbejde i en restaurant og et køkken hvor tempoet og energien er høj
Arbejde med et menukort og vinkort der følger tidens trends
Jobbet er i en virksomhed som hele tiden udvikler sig og med mulighed for nye karrieremuligheder for dig. Du får mulighed for at arbejde med gode kollegaer med forskellige nationaliteter og alder. Vi tilbyder personalegoder og løn efter kvalifikationer.
Det praktiske:
Vi har både deltid og fuldtidsstillinger ledige som tjener
Du skal være fyldt 18 år for at ansøge, kunne tale flydende engelsk og gerne dansk
Send din ansøgning til: marthe@waldorfgroup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kok eller smørrebrødsjomfru med svendebrev og a la carte-erfaring
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Tjenere til ny restaurant på Gråbrødre Torv jobs in the København K, area that may be a better fit.
We don't have any other Tjenere til ny restaurant på Gråbrødre Torv jobs in the København K, area right now.