Vi søger en engageret og entusiastisk akademiker til at indgå i afdelingens arbejde. Stillingen har et fokus på dels at detektere, opklare og håndtere smitsomme sygdomsudbrud dels forsknings- og overvågningsopgaver i forbindelse med zoonotiske sygdommes epidemiologi.
Om Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse forestår overvågning, analyse af og rådgivning om infektionssygdomme og deltager i det operationelle beredskab ved sygdomsudbrud. Vi rådgiver myndigheder og sundhedsvæsenet om infektionsforebyggelse og kontrol og formidler viden gennem nyhedsbreve og hjemmesiden. Der foregår et kontinuerligt arbejde med at modernisere og konsolidere det digitale infektionsberedskab i fællesskab med andre medarbejdere i og uden for Statens Serum Institut (SSI).
I Afdelingen arbejder vi desuden med One Health, og forskning og fungerer som uddannelsesafdeling for læger under speciallægeuddannelse i samfundsmedicin og mikrobiologi samt i ECDCs uddannelse i feltepidemiologi (EPIET-programmet). Vi indgår i tæt internationalt samarbejde med både ECDC og WHO. Afdelingen består aktuelt af 60 medarbejdere med sundhedsfaglig, akademisk og administrativ baggrund.
Din hverdag hos os
Du vil arbejde i Afsnit for udbrud under Sektion for Fødevarebårne og Zoonotiske Infektioner, der er én af afdelingens i alt fire sektioner. Du vil skulle arbejde med overvågning, udbrudshåndtering og forskning i forbindelse med de særlige sygdomme, der smitter via fødevarer, drikkevand eller ved kontakt til dyr. Stillingen har særligt fokus på arbejdet med at identificere og udrede udbrud af smitsomme sygdomme.
Arbejdsopgaverne vil omfatte:
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifkationer
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige felt og kendskab til epidemiologisk overvågning og udbrudshåndtering. Du har flere års erhvervserfaring fra lignende arbejde. Felt-epidemiologisk eller international erfaring, som fx gennem EPIET-programmet e. lign vil være en fordel. Du har interesse for og erfaring med udbrudshåndtering, og med epidemiologisk dataanalyse og har som minimum basalt kendskab til mikrobiologi. Vi forventer, at du har skrevet og publiceret videnskabelige artikler. Du har også erfaring med at arbejde i R eller lignende software-typer.
Af personlige kvalifikationer ser vi gerne, at du:
Vi tilbyder
Et arbejde i en fagligt og socialt velfungerende afdeling med stor ekspertise inden for smitsomme sygdomme og fokus på medarbejdernes trivsel. Afdelingen har en høj faglig profil og er en central aktør i det danske arbejde med at bekæmpe og overvåge smitsomme sygdomme. SSI er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi ligger centralt i København med nem adgang til offentlig transport.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Luise Müller på tlf.: 3268 8590.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os ansøgning samt CV og eksamensbevis og evt andet relevant dokumentation.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18 og 19 i 2025.
Afdeling:
Lokation: Artillerivej 5, København S, Danmark
Ansøgningsfrist: 25 Apr 2025
Studentermedhjælpere søges til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse
Udenrigsministeriet, København,
Erfaren generalist med interesse for data og digitalisering
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, København,