Er du en engageret og dygtig jurist, som har lyst til at arbejde med digitalisering og sundhedsdata med fokus på databeskyttelse og offentlig ret? Og vil du være en del af et digitalt sundhedsvæsen i udvikling? Så er du måske den nye kollega til vores team, der tror på, at man både kan tage sit arbejde alvorligt og have det sjovt imens.
Om stillingen
Den kommende reform af sundhedsvæsenet vil flytte behandlingen tættere på borgerne. Det skal ikke mindst ske via øget brug af digitalisering og data, og Sundhedsdatastyrelsen har en central opgave i denne forandring. Det giver nye og spændende opgaver, også på det juridiske område.
Som databeskyttelsesjurist i Sundhedsdatastyrelsen er du med til at præge nogle af de største nationale it-løsninger på sundhedsområdet i Danmark. Og du er med til at sikre, at systemer, databaser og registre, som indeholder fortrolige og følsomme oplysninger om alle borgere i Danmark, er både sikre og brugbare.
Dit arbejde
Som en del af vores juridiske team kommer du til at arbejde med konkret juridisk sagsbehandling, lov- og regelarbejde og juridisk rådgivning. Vi lægger vægt på at kunne supplere hinanden, og du kommer både til at løse opgaver sammen med andre og på egen hånd.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller lignende, og at du har erfaring med at arbejde med databeskyttelsesret og offentlig ret. Har du kendskab til sundhedsret eller interesse for at arbejde med digitalisering af den offentlige sektor vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Du kommer til at samarbejde med projektledere, teknikere, og andre fagfolk, og derfor skal du være i stand til at formidle kompleks jura i både skrift og tale, så det kan forstås af mange forskellige faggrupper. Samtidig har du en god portion personlig gennemslagskraft, når du skal rådgive fagfolkene i styrelsen i forbindelse med udvikling af digitale løsninger, udveksling af sundhedsdata og i forhold til compliance.
Vi arbejder med komplekse systemer og data, og der er sjældent noget, der er enkelt. Derfor skal du kunne se muligheder og have lyst til at finde de ’rigtige’ og retligt bæredygtige løsninger i samarbejde med de øvrige faggrupper på alle organisatoriske niveauer.
Om os
Sundhedsdatastyrelsen er i dag en statslig styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men i forbindelse med sundhedsreformen bliver vi en del af Digital Sundhed Danmark, der etableres som en samlende national drifts- og udviklingsorganisation i løbet af 2026. Det er en spændende tid, vi går i møde, og der er stor interesse for øget brug af digitalisering og data i sundhedsvæsenet både i forbindelse med den kommende sundhedsreform og European Health Data Space. I den forbindelse deltager vi aktivt i denne omstilling, der byder på komplekse juridiske problemstillinger.
Du bliver en del af sektionen Jura og Kommunikation i Direktionssekretariatet. Den juridiske del består pt. af en sektionsleder, fire jurister og to jurastuderende. Vi beskæftiger os med compliance, juridisk sagsbehandling og intern juridisk rådgivning og er optaget af at understøtte organisationen, direktionen og departementet i at finde de bedste løsninger i forhold til digitalisering af sundhedsvæsenet.
Vi tilbyder
Det faglige niveau er højt, og du kommer til at samarbejde med engagerede og dygtige kolleger, som brænder for deres fagområde. Vi har en tillidsbaseret kultur og en varm og uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden og går op i at skabe en positiv atmosfære. Vi er ikke lønførende, men sigter mod en sund balance mellem arbejde og privatliv. Der er gode muligheder for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, videndeling og samarbejde.
Vi har stort fokus på ledelse og udvikling af alle ansatte, så vores kompetencer kan komme i spil til gavn for det danske sundhedsvæsen. Du vil som erfaren jurist have gode muligheder for at udvikle dig fagligt og dybdegående inden for databeskyttelse og sundhedsdataområdet.
Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen og 2 minutter fra Islands Brygge.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet.
Grundet sektionens adgang til følsomme og fortrolige oplysninger skal du forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesforholdet. Det er forventet, at du kort efter ansættelsen afleverer de nødvendige papirer, herunder kan fremvise en straffeattest, som benyttes til dispensation, indtil den endelige sikkerhedsgodkendelse foreligger.
Vi har røgfri arbejdstid i Sundhedsdatastyrelsen.
Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Sigrun Gyrtrup på telefon 20 94 67 20 eller chefkonsulent Anahita Khatam-Lashgari på telefon 20 56 71 02.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen", og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi værdsætter en personlig og autentisk ansøgning og CV. Derfor vil AI-støttede ansøgninger uden personificering ikke blive vurderet positivt. Ansøgningsfristen er den 29. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 19 og 20.
Vi ønsker, at du kan tiltræde pr. 1. juli 2025 eller før.
Afdeling:
Lokation: Sundhedsdatastyrelsen
Ansøgningsfrist: 29 Apr 2025
Jurastuderende med interesse for arbejdsret og offentlig ret
KL - Kommunernes Landsforening, København S,
Erfaren kvalitetsmedarbejder med interesse for audit i Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen, København S,