Vi tilbyder
Er du interesseret i at arbejde i Sydbanks back office, der understøtter handelsaktiviteter på de finansielle markeder?
Vil du bringe dine kompetencer indenfor struktur og detaljer i spil og bidrage til at overvåge og afstemme Sydbanks handels-flow?
Lige nu søger vi en administrativ profil til afdelingen Settlement & Infrastructure. For den rette kandidat vil der være mulighed for at opnå et højt vidensniveau og for at kunne påvirke vores arbejdsmetoder og systemer. Vi arbejder nemlig efter agile arbejdsmetoder i selvledende teams. Har du lyst, vil du på sigt have mulighed for at indgå som teamets product owner og sætte den udviklingsmæssige retning.
Lyder dette som noget for dig, så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Om jobbet
I jobbet vil du få titel som Settlement Specialist og blive en del af et team, hvor du i samarbejde med dine kolleger overvåger og controller en stor handelsvolumen og sikrer, at handlerne gennemføres korrekt og rettidigt.
Langt de fleste af Sydbanks handler gennemføres automatisk. I det omfang at det ikke sker vil det være din opgave at fejlsøge, berige og tilpasse vores transaktioner i samarbejde med Sydbank Markets og vores modparter. Ud over det arbejder vi målrettet med at videreudvikle vores systemer og processer.
Du kan gennem din hverdag forvente, at
Om dig
Der er mange veje ind i jobbet som Settlement Specialist i Sydbank.
Måske er du nyuddannet og har en mellemlang uddannelse, gerne indenfor økonomi eller finansiering.
Det kan også være du allerede har erfaring inden for den finansielle sektor, administration, revision, controlling eller andet og er på jagt efter dit nye drømmejob.
Først og fremmest er det vigtigt, at du er en administrativ profil, som er åben for at lære nyt og er motiveret af at specialisere sig indenfor et komplekst område, hvor struktur og detaljer er nøgleordene.
Desuden er det vigtigt for os at du sætter en ære i at tage ansvar for dine opgaver, dine kollegaer og går foran med et godt eksempel.
Vi vil gerne opfordre dig til at søge stillingen uanset, om du er nyuddannet eller har mere erfaring, da vi sikrer, at du kommer godt ombord i jobbet, uanset erfaring og anciennitet.
Om os
Du bliver en del af et team der er kendetegnet ved trivsel, en god og fri tone og hvor det vægtes, at være socialt integreret i teamet. Vi prioriterer personlig udvikling såvel som kompetenceudvikling højt og vil derfor hjælpe dig godt i gang med dit nye job, så du er klædt på til at løse dine opgaver. Teamet har skiftende vagter til kl. 17.15, og du skal derfor være indstillet på påtage dig 1-2 vagter i ugen.
Settlement & Infrastructure er en del af området Transaction Banking i Sydbank, som varetager backoffice-opgaver for Sydbank Markets, Kapitalforvaltning og investeringsområdet, og beskæftiger ca. 110 medarbejdere.
Vi er flere gange blevet kåret som et af de bedste BackOffices i Danmark.
Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen eller hvis der er noget, som du ønsker uddybet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Anders Kjove på mobil: 24 76 45 13 e-mail: anders.kjove@sydbank.dk.
Send din ansøgning hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er d. 16 maj.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
16-05-2025
Reference:
2025-3387
Udviklingsorienteret, administrativ profil med interesse for de finansielle markeder i Aabenraa
Sydbank, Aabenraa,
Aabenraa Kommune, Aabenraa,