Demo

Studentermedhjælper til Alka Pricing and Modelling

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 4/30/2025
Tryg Forsikring A/S Ballerup, Full Time

Har du interesse for statistiske modeller, og kunne du tænke dig at arbejde med avanceret prissætning og i Danmarks største skadesforsikringsselskab? Så er det måske dig, vi søger til jobbet som studentermedhjælper i Alka Pricing and Modelling.

Om Jobbet | Et udfordrende studiejob
I jobbet vil du komme til at veksle mellem selvstændige opgaver og understøtte kollegaerne bl.a. på følgende områder:

  • Tarifanalyser, GLM analyser og andre risikomæssige analyser af forsikringsforretningen
  • Videreudvikling af tariffer, herunder prisdifferentiering og andre former for avanceret prisfastsættelse.
  • Standardisering og automatisering af analyseprocesser
  • Udarbejdelse af datagrundlag og opsætning af effektive data flows
  • Analysemæssig understøttelse af kundevurderinger og lønsomhed
  • Ad hoc-opgaver og generelle porteføljeanalyser

Du vil bl.a. bruge SQL, Python og Altair SLC (SAS) til databehandling og modellering, samt andre statistiske værktøjer. Stillingen er på 10-20 timer ugentligt og er placeret på koncernens hovedkontor i Ballerup.

Om dig | Initiativrig og ansvarsfuld
Vi forestiller os at du er i gang med dit 3.-5. semester på en videregående uddannelse relevant for stillingen (aktuar, statistiker eller lignende), og du har opnået over-middel akademiske resultater. For at få succes i jobbet, har du en stærk analytisk profil, du er naturligt nysgerrig, og du evner at sætte dig ind i nyt stof.

Du formår at skabe overblik og forstå komplekse datamæssige problemstillinger og kan kommunikere disse succesfuld videre. Derudover er du struktureret, initiativrig, handlingsorienteret og tager ansvar. Det er en fordel hvis du har erfaring med Python, SAS, Excel, og i øvrigt er en rutineret bruger af Officepakken.

Om os | Trygt arbejdsmiljø
Vi arbejder i et stærkt fagligt miljø med mange spændende opgaver - alt fra udvikling og vedligeholdelse af tariffer til avanceret prissætning og analyse. I afdelingen, som omfatter 9 dygtige aktuarer og analytikere, er vi åbne over for nye ideer, og vi har god trivsel blandt kollegaerne. Du bliver desuden en del af Trygs Technical Excellence-division, der også omfatter vores Portfolio Management og Tryg Pricing, hvor vi samlet har 5 øvrige studerende ansat.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Katja Kuhlmann, leder af Alka Pricing and Modelling, Privat DK på Tlf: 45 31 43 82 05 eller på mail: katja.kuhlmann@tryg.dk

Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker processen, når vi har fundet den rette.

Ansøgningsfrist d. 30.04.2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.

Ansøg nu »

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Tryg Forsikring A/S

Tryg Forsikring A/S
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Har du lyst til at blive en del af en spændende og innovativ organisation med ca. 90 medarbejdere fordelt i Norden, hvor...
Tryg Forsikring A/S
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Do you see technical challenges as exciting new obstacles to overcome and a chance to sharpen your skills? Are you eager...
Tryg Forsikring A/S
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Trives du med at være bindeled mellem finans og forretningen? Tager du initiativ, er du nytænkende og ikke bange for at ...
Tryg Forsikring A/S
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Vil du være med til at støtte Bilskadeledelsen i at eksekvere den strategiske dagsorden for en af Danmarks største virks...

Not the job you're looking for? Here are some other Studentermedhjælper til Alka Pricing and Modelling jobs in the Ballerup, area that may be a better fit.

Senior Pricing Analyst, Finance

GN Store Nord A/S, Ballerup,