Brænder du for at omsætte strategiske mål til konkrete initiativer og har du erfaring med ledelses- og organisationsudvikling? Trives du i en alsidig hverdag med både dag til dag-opgaver og større projekter? Så læs med her!
Om HR
I HR arbejder vi for at understøtte, at departementet kan levere på kerneopgaverne, og er en god og attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere, der trives og løbende kompetenceudvikles. Vi er ambitiøse og brænder for at levere rettidig, relevant og professionel HR. Vi lægger vægt på samarbejde - både internt i kontoret og i forhold til resten af departementet - og vi prioriterer vores sociale fællesskab højt.
Din hverdag hos os
Som HR-udviklingskonsulent får du en central rolle i det organisatoriske maskinrum, hvor du skal bidrage til en succesfuld understøttelse af større HR-udviklingsinitiativer og bidrage til udviklingen af departementet som en attraktiv arbejdsplads.
Du vil blive den drivende kraft i arbejdet med departementets organisationsudvikling, hvilket fodrer, at du har en solid HR-værktøjskasse, som du kan sætte i spil for at skabe værdi for organisationen. Du skal samtidig sikre, at initiativerne implementeres og forankres i praksis, og du vil arbejde både strategisk og operationelt for at sikre, at indsatserne fungerer i praksis.
Du vil få et tæt samarbejde med dine kolleger i HR samt med direktionen og chefgruppen.
En hverdag hos os er kendetegnet ved alsidige og spændende arbejdsopgaver, der stiller høje krav til faglighed, nytænkning og selvstændighed i en positiv og uformel atmosfære. Du vil have mulighed for at arbejde med andre opgaver inden for HR, afhængig af din kompetence og interesser.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse inden for HR, organisationsudvikling eller det samfundsvidenskabelige område, og erfaring fra en lignende stilling f.eks. fra centraladministrationen.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et inspirerende job med spændende arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af samarbejde, sparring og hjælpsomhed. Når du starter, sikrer vi, at du får en god introduktion til arbejdet, organisationen og vores samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt miljø i et kontor præget af stor faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Vi er 15 engagerede medarbejdere, der er organiseret i tre teams: HR, Personalejura og Koncernprogrammer. Vi servicerer departementet med alle typer HR-opgaver og ministerområdets institutioner og ca. 3.000 medarbejdere og ledere med personalejuridisk bistand og koncernfælles HR-udviklingsinitiativer.
Stillingen, som HR-udviklingskonsulent, er i team HR, som er departementets lokale HR. Vi varetager alle HR-opgaver for departementet. Udover dig består teamet af en chefkonsulent og to HR-konsulenter.
Om ansættelsen
Du bliver ansat, afhængig af kvalifikationer som special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef for HR, Trine Brøbecher på tlf. 4171 4732 eller specialkonsulent Josephine Detlefsen på tlf. 3044 7340.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20-21.
Du kan læse mere om os på www.ism.dk.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København,
Udviklingskonsulent til organisation og ledelse
Banedanmark, København,