Digital Marketing Intern/Praktikant (Søborg HQ) – august 2025
Elsker du digital markedsføring? Og er du interesseret i at få indsigt i de daglige opgaver i en datadrevet marketingafdeling? Så kan det meget vel være, at du er vores nye Marketing Intern, der skal hjælpe os med at optimere marketingaktiviteterne hos European LifeCare Group/Danske Lægers Vaccination Service.
Hvem er vi?
Danske Lægers Vaccinations Service blev grundlagt i 1998 og er en del af European LifeCare Group, som er en af Europas største uafhængige udbydere af vaccinationer. Udover at tilbyde vaccination og rådgivning, i vores mange landsdækkende klinikker i Danmark, har vi aftaler med virksomheder, organisationer, skoler, foreninger m.m. hvor vi vaccinerer on-site. Vi udfører også omfattende diagnostiske test og kliniske forsøg i tæt samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen og medicinalvirksomheder.
Hvad kommer du til at lave?
Som Marketing Intern hos os får du en central rolle i at styrke vores digitale tilstedeværelse på tværs af flere markeder. Du vil primært arbejde med vores danske brands,
Danske Lægers Vaccinations Service og
Bliv Vaccineret, samt vores svenske brand
Resecentrum Vaccination. Derudover vil du få mulighed for at løse opgaver for vores teams i Holland og Storbritannien.
Du får ansvar for en række spændende marketingaktiviteter. Du vil arbejde med alt fra at skrive indhold og optimere vores hjemmeside, til at udforme SoMe-opslag og analysere annoncer på Google Ads og Meta. Hos os bliver du ikke sat til at lave kaffe eller tilbringer din tid i kopirummet– vi giver dig mulighed for at få praktisk erfaring og gøre en reel forskel.
Dine Arbejdsopgaver Vil Inkludere
- Copywriting og SEO-tekstforfatning
- Optimering af hjemmesider og A/B-test for at forbedre brugeroplevelse og konverteringer
- Annoncering på Google Ads og Meta – oprette og optimere annoncer
- Sikre, at vores online tilstedeværelse er synlig og effektiv
- Praktiske opgaver som organisering af marketingfiler og e-mailkonti
- Ad hoc-opgaver for marketingteams i Danmark, Holland og Storbritannien
Du bliver en del af et dedikeret marketingteam, hvor vi arbejder målrettet med at forbedre vores indsatser gennem data, kreativitet og performanceoptimering.
Du refererer direkte til vores danske og svenske Marketing Manager.
Hvem er du?
Du er i gang med en Markedsføringsøkonom, bachelor- eller kandidatuddannelse inden for et relevant område og har interesse for digital markedsføring.
Derudover Har Du
- Lidt erfaring med at arbejde i et kontormiljø
- En oprigtig lyst til at lære og prøve nye ting
- En struktureret tilgang og elsker processer
- Stærkt drive, høj ansvarsfølelse og evnen til at arbejde selvstændigt
- Fremragende skriftlige og mundtlige færdigheder på dansk
Hvad Vi Tilbyder
✅ Hands-on erfaring med digital marketing og vækstprojekter
✅ Indblik i, hvordan datadrevne marketingbeslutninger træffes
✅ Ansvar for egne opgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer
✅ International erfaring i et team af engagerede marketingfolk
✅ Gratis frokost, kaffe, sodavand og andre hyggelige goder
Praktikperiode
Praktikken varer minimum 3 måneder fuld tid, men vi er fleksible, hvis du har brug for at deltage i enkelte forelæsninger eller lign. Vi ved, at regler for praktik varierer afhængigt af studie, så vi tager en dialog om dette under rekrutteringsprocessen.
Hvad nu? – Ansøg med det samme!
Send dit CV inkl. en kort tekst via linket, hvor du fortæller, hvorfor du er den rette kandidat for os.
Rekrutteringsprocessen Ser Typisk Sådan Ud
- Kort telefonisk screening
- Første interview med en kort case
- Andet interview
- Ansættelse
Vi evaluerer ansøgninger løbende, men du kan forvente at høre fra os inden for 4 uger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group CMO, Alexandra på alexandra.docherty@elcg.dk
Om European LifeCare Group A/S
European LifeCare Group er en af Europas største uafhængige udbydere af rejseklinikker og offentlige vaccinationsprogrammer. Vores mission er at tilbyde sundhedsydelser, der hjælper mennesker med at opnå eller bevare et godt helbred gennem forebyggende vaccinationer.
Virksomheden blev grundlagt i 1998 og driver i dag specialiserede klinikker i store dele af Danmark, Nederlandene og Storbritannien under en række brands, herunder Danske Lægers Vaccinations Service, Vaccination UK, London Travel Clinic, Citydoc, Mediprevent, Vaccinaties Op Reis, PreventVaccins og Resecentrum Vaccinationer.
European LifeCare Group samarbejder også med både den danske og engelske nationale sundhedstjeneste som leverandør af vaccinationsprogrammer i skoler samt nationale influenzavaccinationsprogrammer.