Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, søger en institutsekretariatsleder på fuld tid med tiltrædelse senest den 1. september 2025.
Ved instituttet er der omkring 70 videnskabelige medarbejdere, heraf 35 professorer, lektorer og seniorforskere samt ca. 35 postdocs og adjunkter, knapt 40 tekniske og administrative medarbejdere, omkring 45 ph.d.-studerende og ca. 130 kandidat- og 220 bachelorstuderende. Du kan læse mere om instituttet her.
Dine arbejdsopgaver
Du refererer til institutlederen og udgør sammen med ham instituttets daglige ledelse. Den overordnede ledelse af instituttet varetages af institutledelsen, som består af institutlederen, sekretariatslederen og viceinstitutlederne for forskning hhv. uddannelse samt fire fastansatte videnskabelige medarbejdere. Du vil desuden fungere som leder for instituttets sekretariat, og have personaleansvaret for det administrative personale ved instituttets sekretariat, der pt. har otte medarbejdere.
Dine opgaver veksler mellem driftsorienterede her-og-nu opgaver og mere langsigtede, strategiske opgaver, herunder at:
Dine kvalifikationer
I bedømmelsen af ansøgere lægger vi især vægt på, at du har:
Vi forventer, at du er imødekommende, udadvendt, opsøgende og initiativrig og trives med at være synlig i organisationen. Vi ser sekretariatslederen som en kulturbærer og et samlingspunkt på instituttet.
Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du får en varieret arbejdsdag med stort ansvar og med daglig kontakt til mange ansatte og studerende i et fagligt kompetent, diverst og internationalt miljø.
Vi har en professionel, men uhøjtidelig, omgangstone i et miljø med mange forskellige faggrupper. Du vil få en stor kontaktflade til store dele af universitetet.
Spørgsmål og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos institutleder Ulrik I. Uggerhøj, tlf. 23382373 eller e-mail: ulrik@phys.au.dk
Ansøgningsfrist 25. maj 2025.
Vi forventer at holde første ansættelsessamtale i uge 23 og anden ansættelsessamtale i uge 25 i juni 2025.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Fysik og Astronomi, Inst. f./Physics and Astronomy, Dept. of
Ansøgningsfrist: 25 May 2025
Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120
Laborant til Fødevarekemi, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet (AU), Aarhus,
AC-koordinator til Ledelsesstøtte og HR på AU Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Aarhus Universitet (AU), Aarhus,