Demo

Kystredningstjenesten søger fuldtidsansat stationsleder til Anholt Redningsstation

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/8/2025
Forsvaret Østjylland, Full Time

Er du den kommende leder af Anholt redningsstationen, og har du lyst til at indgå i beredskabet, når det gælder om at redde mennesker i nød, så læs videre.

Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder, er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave, de skal udføre, og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig, og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.

Om stillingen
Som stationsleder står du blandt andet for planlægning og løsning af opgaver på redningsstationen og under redningsaktioner.

Du er ansvarlig for redningsstationens evne til at opretholde beredskabet og er herunder ansvarlig for udviklingen af redningsstationens medarbejdere samt driftssikkerheden på materiellet. Du er ligeledes ansvarlig for at rapportere udførte arbejdsopgaver på stationen herunder aktionsrapporter.

Som stationsleder har du det daglige ledelsesansvar for stationens ansatte og refererer direkte til chefen for Kystredningstjenesten, som du bistår med opgaveløsning i sager af HR-karakter, der påvirker arbejdsmiljøet eller den enkelte medarbejder. Det er ligeledes forventet, at du kan føre redningsfartøjet under sejladser.

Om dig
For at kunne komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog), at du er i besiddelse af uddannelsen minimum som kystskipper/fiskeskipper af 3. grad og har et begrænset certifikat som radiotelefonist (ROC).

Du skal have kørekort til kategori B. Da en væsentlig del af arbejdet er af administrativ karakter, er det en stor fordel, hvis du er vant til at arbejde med IT-systemer.

Du skal være bosiddende relativt tæt på redningsstationen, da vi skal være rykket ud med fartøjerne senest 15 minutter efter alarmering.

Du skal kunne arbejde under og håndtere pressede situationer, og dine endelige beslutninger kan være altafgørende for redning af personer i nød. Derudover skal du have gode samarbejdsevner, da du både skal samarbejde med redningsmænd i de forskellige opgaver i beredskabet på stationen og de administrative opgaver, der stilles fra det centrale sekretariat i Frederikshavn.

Det vil være en stor fordel, hvis du har et indgående kendskab til ledelse af en redningsstation som Anholt redningsstation, men det er ikke et krav.

Kendskab til farvandet ud for Anholt er en fordel, da du som redningsmand skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og alle slags redningsaktioner. Det vil være en fordel, hvis du taler og forstår engelsk, da en stor del af vores kommunikation over radioen foregår med udenlandske fartøjer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på vegne af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, Det statslige område.

Aflønning sker med en basisløn inkl. centralt forhandlede tillæg på 37.701,26 kr. pr. måned. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Du skal fremvise din straffeattest.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Dit faste tjenestested vil være på Anholt redningsstation.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Kystredningstjenesten skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for Kystredningstjenesten Tina Aalborg på telefon 4130 9832.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025. Stillingen ønskes besat 3. juni 2025.

Vi vil bede dig søge stillingen via ansøgningslinket. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for blå bog og gennemført uddannelse. Vær opmærksom på at bilag skal oploades som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Vi tror på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Anholt redningsstation
Anholt redningsstation er en del af Kystredningstjenesten, som er en enhed i Beredskabsstyrelsen. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark, og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Anholt redningsstation er normeret til 3 fuldtidsansatte, 8 rådighedsansatte og 6 reserve redningsmænd. Anholt Redningsstation har tjenesteadresse på Gennem Landet 102, 8592 Anholt.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Forsvaret

Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Du søger uddannelsen ved at klikke på nedenstående link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Du søger uddannelsen ved at trykke på nedenstående link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&...
Forsvaret
Hired Organization Address København, Full Time
Er du søofficer med et ønske om at skabe fremtidens uddannelse for søofficerer, så de med fornøden dristighed kan lede f...
Forsvaret
Hired Organization Address Viborg, Full Time
Vil du have en alsidig stilling med et stort ansvar, som kræver selvstændig beslutningsvirksomhed og samarbejde med inte...

Not the job you're looking for? Here are some other Kystredningstjenesten søger fuldtidsansat stationsleder til Anholt Redningsstation jobs in the Østjylland, area that may be a better fit.

Vi søger efter køkkentalenter nord for Århus

Assistance HR Partners A/S, Østjylland,