Er du klar til at tage styringen på en sektion, der spiller en central rolle i 1. Eskadres maritime verden? Vi leder efter en talentfuld Leder af Forvaltningssektion, som med entusiastisk drive og et glimt i øjet kan bevæge sig på bølgerne af innovation, trivsel og ekspertise.
1. Esakdre er en dynamisk og ambitiøs ramme, hvor hver dag er fyldt med nye muligheder for at beskytte Rigsfællesskabet og skabe stærke diplomatiske relationer. Her er teamwork vores hemmelige våben, og vi sætter pris på dine evner til at samarbejde og inspirere.
Din dag vil være fyldt med spændende opgaver, hvor du både vil være med til at levere administrativ støtte til skibets medarbejdere og enheden selv. Desuden vil du være med i mange praktiske opgaver i forbindelse med den aktuelle opgaveløsning. Du vil skulle tage styringen og fremme et inkluderende miljø, hvor respekt for diversitet er i centrum. Vi værner om de centrale værdier og fører an med en stærk militær identitet, hvor især trivsel og gode relationer er i højsædet.
Vi glæder os til at møde dig og høre, hvordan du kan bidrage til vores mission med en sund kombination af professionalisme, humor og et skønt personligt præg.
Kom med på et eventyr fyldt med muligheder og fællesskab, og vær med til at skabe en arbejdsplads, som virkelig gør en forskel. Klar til at påtage dig denne vigtige rolle? Vi venter spændt på, at du griber roret!
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Lars Kresten Hoel på telefon 40328381
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Personelkommandoen på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. maj 2025. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
En stærk leder som maskinbefalingsmand søges til Søværnets inspektionsskibe
Forsvaret, Nordjylland,
Taktisk officer søges til Søværnets inspektionsskibe
Forsvaret, Nordjylland,