Lægelig sektionsleder til Psykiatrisk Akutberedskab
Vil du være en del af en særdeles velfungerende ledergruppe i Ambulanceafdelingen i Akutberedskabet? Så skal du overveje at søge stillingen som lægelig sektionsleder for specialistfunktionen Psykiatrisk Akutberedskab.
Akutberedskabet er ca. 700.000 gange om året borgernes første kontakt til Sundhedsvæsenet og deres tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade.
Akutberedskabet er en virksomhed i rivende positiv udvikling. Vi sigter højt og mod at være fagligt fyrtårn – både nationalt og internationalt.
Der er højt til loftet og kort fra idé til handling, samtidig med at virksomheden drives ud fra forsvarlige, solide principper. Ledergruppen har fælles retning og et forrygende samarbejde på tværs af alle afdelinger. Mulighederne for at udvikle sig; både fagligt og som leder ligger derfor ligefor.
Om stillingen
Som lægelig sektionsleder forestår du den lægefaglige ledelse det døgndækkende tilbud i Region Hovedstaden. Psykiatrisk Akutberedskab betjener borgere med psykisk lidelse, der ikke selv er i stand til at opsøge den nødvendige akutte hjælp. Behandlingen iværksættes efter henvendelse til 1-1-2, Akuttelefonen 1813, gennem Politiet eller sociale myndigheder. Visitation foretages af den vagthavende psykiater og kan efter vurdering foregå telefonisk eller ved udrykning til borgeren.
Du får desuden personaleansvar som nærmeste leder, for så vidt angår de tilknyttede lægers virke i Akutberedskabet.
Bemandingen af Psykiatrisk Akutberedskab varetages i dagstid på hverdage af læger ansat i psykiatrien. Den resterende driftstid dækkes af speciallægekonsulenter. Der er tale om vagt fra hjemmet med mulighed for udrykning i samarbejde med paramediciner som også betjener køretøjet.
Dine væsentligste arbejdsopgaver som sektionsleder består i
I forbindelse med den nye strukturreform og dannelsen af Region Øst må det påregnes at der kommer ændringer i den nuværende organisering af arbejdet. Her er derfor en unik mulighed for at bidrage med inputs til, at de gode og velfungerende elementer i det nuværende setup kan indtænkes i fremtidens præhospitale sundhedsvæsen.
Vi tror på, at vi alle yder bedst med høj indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og frihed i opgaveløsningen. Derfor er du i høj grad selv ansvarlig for at planlægge dine arbejdsopgaver, så du når i mål til tiden, selvfølgelig med mulighed for sparring med Cheflæge Ambulance.
Din profil
Din nye arbejdsplads
Ambulanceafdelingen er Akutberedskabets største afdeling og drifter - foruden Psykiatrisk Akutberedskab – ambulancer, akutlægebiler, akutbiler, TEMS, sociolance, Babylance etc. Høj faglighed og samarbejde vægtes højt. Men også arbejdsmiljø og høje emotionelle krav til uforudsigeligt og til tider travlt arbejde er i fokus og får opmærksomhed.
Akutberedskabet har en veletableret og produktiv forskningsafdeling, hvor alle afdelinger deltager i relevante projekter.
Løn og personalevilkår
Stillingen udgør 20% af en fuldtidsstilling (37 timer). Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold gældende aftale vedr. lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Du vil i stillingen referere til Cheflæge i Ambulance.
Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Cheflæge Anders Damm-Hejmdal på telefon 4244 4484.
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest 2. maj 2025 kl. 12.00.
Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.
Samtaler forventes afholdt i uge 20 2025.
Der gøres opmærksom på, at ansøgere skal forholde sig til alle 7 lægeroller. Formelle og faglige kompetencer skal dokumenteres og vedlægges som bilag til ansøgningen. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive nedsat et lægefagligt bedømmelsesudvalg.
Lægelig sektionsleder til Psykiatrisk Akutberedskab
Den Præhospitale Virksomhed, 2750 Ballerup,
Økonom til ambitiøst center, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup, 2750 Ballerup,