Vil du være en del at et hold med et fælles mål om at forbedre vores sundhedsvæsen?
Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor både ansvar og frihed er stor. Vi søger flere udviklere, da vi både kigger ind i en større opgaveportefølje og hele tiden ønsker at vedligeholde og forny vores eksisterende kode. Vi søger både erfarne og mindre erfarne udviklere.
Integrationer og API’er
Dine primære arbejdsopgaver bliver at udvikle nye API’er og integrationer, samt vedligeholde de eksisterende. Vi har i sektionen ansvar for næsten hele livscyklus for de integrationer, som vi udvikler. Vi har ansvaret for løsningsarkitektur, udvikling, test, idriftsættelse og efterfølgende 2nd og 3rd line support. Du har altså rig mulighed for at være med i alle dele af software-udviklingen samt indflydelse på processer og værktøjer.
Vores integrationer består af komponenter med afgrænset ansvar, primært datatransformation og berigelse, og bygger på Java, Apache Camel, Spring Boot og en række egenudviklede biblioteker. Dertil kommer en række støttekomponenter som databaser, beskedkøer og værktøjer til logning, overvågning mm.
Sådan er vi
Integrationsudvikling består pt. af 23 medarbejdere fordelt på 6 teams. Tre udviklerteams, et arkitektteam, et drift- og support team samt et team med Kanbanmaster og Product Owners. Vi arbejder pragmatisk ind i CIMT’s agile SAFE-ramme med en yderst velfungerende Kanban model, der har fokus på, at vi kommer i mål med at levere software af høj kvalitet.
Ud over en række processer, værktøjer og principper er vores vigtigste redskab til at opnå vores mål, vores gode samarbejde. Vi hjælper hinanden, giver feedback på løsninger og har en uformel omgangstone. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor både ansvar og frihed er stor. Vi har et konstant ønske om at vedligeholde og forny vores eksisterende kode samtidig med at vi kigger ind i en større opgaveportefølje. Derfor udvider vi vores sektion og søger både erfarne og mindre erfarne udviklere.
Om dig
Det vigtigste er, at du er passioneret javaudvikler og en udpræget holdspiller. Da vi også har komponenter i andre programmeringssprog end java, er det en fordel hvis du er alsidig og nysgerrig.
Din uddannelse er ikke det vigtigste, men du må forvente at komme til at arbejde med komplekse problemstillinger og tage del i flere dele af løsningernes livscyklus – alt efter interesser og kompetencer. Det er en fordel at kende til sundhedsvæsenet og de integrationsteknologier og standarder, der findes. Kender du dem ikke, skal vi nok oplære dig.
Vi håber, at du som os motiveres af at udvikle løsninger, der hjælper patienter og sundheds-personale, og kan finde glæde og stolthed i at være med til at gøre vores sundhedsvæsen endnu bedre og mere effektivt.
Vil du vide mere?
Så tøv ikke med at kontakte Sektionschef Jacob Larsen på mail jacob.larsen.02@regionh.dk eller på tlf. 45 2483 4667.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi er en fleksibel arbejdsplads med flextid og mulighed for distancearbejde op til 2 dage om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er torsdag d 8. maj, og vi forventer at holde samtaler i uge 20 og 21.
Der vil være 2 runder samtaler. Inden 2. samtale vil du blive stillet en lille Java opgave, som du skal løse og præsentere til samtalen.
Du sender ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via vores online rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CIMT - din nye arbejdsplads
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medicoteknisk udstyr og telefoni på tværs af Region Hovedstaden og har et årligt budget på knap 2 mia. kr. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og vi brænder for en vigtig sag: Hos os handler digitalisering om liv!
Du kan læse mere om Center for IT og Medicoteknologi her.
Afdeling:
Lokation: Koncerncentre
Ansøgningsfrist: 08 May 2025
To teknisk funderede brugerstyringsspecialister til Center for IT og Medicoteknologi
Region Hovedstaden, Hillerød,
En IT-teknisk medarbejder til implementering og drift i Center for IT og Medicoteknologi
Region Hovedstaden, Hillerød,