Har du lyst til at være en nøglemedarbejder i et dynamisk og engageret miljø? Vil du bidrage til at skabe grundlaget for sagsbehandlingen i Enheden for Videnskab og Etik? Kan du både skabe overblik og have styr på detaljerne og samtidigt trives med korte deadlines og sager, der kommer ind fra sidelinjen? Så kan det være, at du er vores nye kollega.
Bliv en del af et fagligt kompetent miljø i Enheden for Videnskab og Etik i Nationalt Center for Etik
Nationalt Center for Etik hører under Sundhedsministeriet og har i alt 55 medarbejdere fordelt på to enheder. Enheden for Samfund og Etik understøtter arbejdet i Etisk Råd og Dataetisk Råd, mens enheden for Videnskab og Etik, som du bliver tilknyttet, understøtter National Videnskabsetisk Komité (NVK) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK). VMK blev etableret i maj 2021 til at behandle ansøgninger om forsøg med medicinsk udstyr og lægemidler. Sagsbehandlingen foregår i tæt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og i EU, hvor der koordineres med de andre EU medlemslande. Vi arbejder med korte frister, og det er essentielt for dansk life science, at komitésystemet leverer afgørelser til rette tid og i den rette kvalitet.
Vi oplever en øget sagsmængde, og vi har derfor behov for et ekstra sæt hænder til håndteringen heraf.
Enheden for Videnskab og Etik har 39 medarbejdere (samt 8 studentermedhjælpere) med fagligheder inden for jura, sundhedsvidenskab, humaniora og administration. Vi er opdelt i to sektioner, og du vil høre organisatorisk til i Sektionen for Jura og Komitédrift.
Din hverdag hos os
Vi er en relativt nyetableret enhed med stærkt fokus på at levere både rettidigt og af høj faglig kvalitet, og vores arbejde er ofte præget af korte tidsfrister. Vi har mange opgaver og højt humør. Du bliver en del af et vores administrative sagsbehandlingsteam, som holder styr på alle vores sager og er hjertet i vores sagsoverblik og -koordinering.
Som administrativ sagsbehandler skal du holde styr på ansøgninger om lægemiddelforsøg og vores opgaver i det EU-administrerede fagsystem CTIS, ligesom du skal validere indkomne ansøgninger til vores fire komitéer. Valideringen indebærer at sikre, at ansøgningerne er komplette, dvs. at der er indsendt alt det lovpligtige materiale, som sagsbehandlerne og komitémedlemmerne skal bruge for at kunne behandle og vurdere ansøgningerne. CTIS er et engelsksproget fagsystem, som vi deler med Lægemiddelstyrelsen og vores søstermyndigheder i EU. Vi har brug for dig, der som ”CTIS Controller” tager ejerskab for systemet sammen med dine to kollegaer og sikrer, at ingen deadlines eller opgaver falder mellem to stole.
Dine arbejdsopgaver hos os:
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Der kan være mange veje til at være kvalificeret til denne stilling, men typisk vil du være farmakonom og med erfaring fra en lignende stilling som administrativ sagsbehandler i det offentlige.
Uanset din baggrund lægger vi vægt på, at du:
Hvis du allerede har kendskab til sundhedsvidenskabelig forskningsadministration og kliniske forsøg er det en fordel.
Vi tilbyder
Hos os vil du få et meningsfuldt arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar. Du vil være med til at udgøre rygraden for det videnskabsetiske arbejde for kliniske medicinske forsøg i Danmark. Du kommer til at arbejde i en organisation, som arbejder aktivt med at skabe rammer præget af tillid og gensidig respekt. Vi er optaget af at finde de gode løsninger sammen, og derfor er feedback og nysgerrighed på hinandens perspektiver en naturlig del af vores samarbejde. Vi tror på, at oprigtighed og konstruktive drøftelser er en væsentlig del af samarbejdet for kunne indfri de ambitiøse mål, vi sætter os.
Vi har dagligt inspirerende diskussioner om vores opgaver og let til latter. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med gode muligheder for hjemmearbejde.
Om ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt eller 1. august.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mette Luise Nielsen på 72 21 85 58.
Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis samt evt. anden relevant dokumentation. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19 og 20.
Du kan læse mere om os på www.nationaltcenterforetik.dk og www.videnskabsetik.dk
Sagsbehandler til Team Arbejdstid
Forsvaret, København,
Administrativ medarbejder til Forsvarsministeriets departement
Forsvaret, København,