Demo

Revenue Operations Specialist

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/22/2025
Visma e-conomic A/S København, Full Time

Vil du være med til at skabe struktur og sikre, at vores salgsprocesser fungerer effektivt? Trives du i en rolle, hvor du samarbejder tæt med både salg, ledelse og vores Data Analyst – og hvor du ikke kun analyserer problemer, men også er med til at løse dem? Så kan det være, at vi leder efter netop dig!

Hos Visma e-conomic søger vi en struktureret og engageret Revenue Operations Specialist, der kan optimere vores salgs- og omsætningsprocesser. Det er en ny rolle i organisationen, hvilket betyder, at du får mulighed for at forme og udvikle den, mens vi forbedrer vores måde at arbejde på.

Du vil både have ansvar for daglige, praktiske opgaver og for mere komplekse, længerevarende projekter, hvor du sørger for, at vores processer er veldokumenterede, effektive og understøtter vores vækst.

Lidt om din rolle

Som Revenue Operations Specialist i vores salgsorganisation får du ansvar for at sikre, at vores salgs- og omsætningsprocesser fungerer effektivt og gnidningsløst – lige fra de små daglige rutiner til de større projekter. Det betyder helt konkret, at du skal tage ejerskab på at få stakeholdere rundt om i e-conomic informeret om ændringer og lykkes i samarbejdet på tværs af organisationen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med salgsteamet og ledelsen for at identificere og implementere forbedringer i vores systemer og arbejdsgange. Derudover vil du have en vigtig rolle i at sikre governance på de processer, vi bruger til at styre vores indtægtsstrømme og være med til at drive projekter, der forbedrer vores forretningsgange.

Dine primære opgaver bliver at:

Optimere salgs- og omsætningsprocesser
Sikre, at vores arbejdsgange er effektive, veldokumenterede og skaber værdi

✅ Sikre governance og struktur
Holde styr på retningslinjer og sikre, at processer bliver fulgt og løbende opdateret.

Implementere og følge op på initiativer
Eksekvere og følge op på projekter, der udspringer af processforbedringer og dataanalyser.

Din hverdag

Én ting er opgaverne, men hvordan ser din dagligdag egentlig ud? Lad os prøve at give dig et indblik.

Som Revenue Operations Specialist bliver du en central brik i at sikre, at vores salgs- og omsætningsprocesser fungerer optimalt.

Måske starter du dagen med en status med vores Data Analyst, Lina (som i øvrigt er en ret kanon kollega!), hvor I gennemgår de nyeste data og ser på, hvor processer kan justeres. Senere på dagen sparrer du med din leder, Amanda, om et nyt initiativ – måske en forbedring af, hvordan vi håndterer partneraftaler eller abonnementsændringer.

Eftermiddag rundes af med at arbejde på governance af vores indtægtsrelaterede processer. Måske er der en ny retningslinje, der skal kommunikeres ud, eller en arbejdsgang, der kræver en opdatering. Inden dagen slutter, følger du op på et projekt omkring strukturering af partneraftaler, hvor du sørger for, at de rette data er dokumenteret, og at næste skridt er tydeligt for alle involverede.

Kort sagt: Du følger projekter til dørs samt sørger for, at forbedringer ikke bare bliver besluttet, men også implementeret og anvendt.

Hvis du kan se dig selv i sådan en hverdag, og stadig synes, at det lyder som et fedt job, så læs videre! 🤩

Dine personlige og faglige egenskaber

Der er mange måder at sikre, at processer fungerer bedst muligt. Derfor leder vi ikke efter én bestemt profil, men efter dig, der kan se dig selv i at:

🔹 Kommunikere klart og samarbejde godt – både mundtligt og skriftligt.

🔹 Arbejde proaktivt med at skabe struktur og sikre, at processer fungerer i praksis.

🔹 Bevare overblikket og arbejde systematisk, selv når der er flere opgaver i gang.

🔹 Følge op og sikre fremdrift, så tingene ikke bare bliver besluttet, men også gjort.

🔹 Have erfaring med administrative og koordinerende opgaver fra salg, operations eller lignende.

🔹 Trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og sparrer med kollegaer.

🔹 Have kendskab til Salesforce eller lignende systemer, eller lyst til at lære det.

🔹 Du kan begå dig på dansk – både mundtligt og skriftligt.

Det vigtigste for os er ikke, hvilken erfaring du har med dig i bagagen, men at du har lysten og evnen til at skabe struktur og sikre fremdrift i en organisation, hvor tingene udvikler sig løbende.

Der tale om en entry-level rolle, men vi regner med, at du har lidt erfaring med dig. Vi deler lønrammen tidligt, så vi sikrer en god forventningsafstemning fra start.

Hvorfor vælge os?

Hos Visma e-conomic bliver du en del af en åben og samarbejdsorienteret kultur, hvor vi vægter ansvar, udvikling og fællesskab højt. Rollen er nyoprettet, så du får muligheden for at være med til at forme, hvordan vi bedst arbejder med Revenue Operations i fremtiden.

Hvis du synes, at det lyder som det rigtige næste skridt for dig, så lad os endelig høre fra dig! 😊

Dine e-conomic goder

🌟 Et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø

🌍 Et diverst arbejdsmiljø med over 25 nationaliteter.

💆🏻‍♀️ Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed.

🏥 Omfattende sundhedsforsikring, betalt internet og firmabetalt pension.

☕ Ubegrænsede snacks, kaffe og sodavand til at holde dig hydreret.

🏬 Beliggende i Carlsberg Byen, med moderne faciliteter.

🎉 En masse sociale arrangementer med kolleger.

Din e-conomic rejse starter her

Vi prøver noget nyt her...

Vi har designet en mere kompetencebaseret rekrutteringsproces, hvor dit mindset og dine evner vægter højere end din erfaring alene. Vi bruger blandt andet blind rekruttering i de tidlige faser. Hvis du uploader dit CV, ser vi derfor ikke dit navn, billede eller baggrund til at begynde med.

Sådan foregår det:

1. Send dit CV og besvar vores spørgsmål.

2. Vækker dine svar vores nysgerrighed, inviteres du til en personlighedstest.

Bemærk: Før da ringer vi dig op for at forventningsafstemme ift. løn. Du får altid en rapport med testens resultater – også hvis du ikke går videre.

3. Første samtale med Amanda (Sales Operations Manager) og Hanne (Rekrutteringspartner) med henblik på at give dig et indblik i rollen og blive klogere på hvem du er.

4. Casesamtale med cirka 2 timers forberedelse hjemmefra

Vi indkalder løbende og håber at finde den rette med opstart 1. juni.

Har du spørgsmål til rollen, så tag fat i Amanda på amanda.bortfeldt@visma.com og hvis det er til processen, så tag fat i Hanne på hanne.pedersen@visma.com.


I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.

Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Visma e-conomic A/S

Visma e-conomic A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Du overvejer måske et studiejob, hvor du kan lære noget, tage ansvar og få reel indflydelse. Perfekt! For vi har en roll...
Visma e-conomic A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Vi søger en dygtig Account Manager til vores salgsteam hos e-conomic. I denne rolle vil du få mulighed for at udfordre e...
Visma e-conomic A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Er du passioneret om at skabe ekstraordinære kundeserviceoplevelser, og kan du formidle kompleks viden på en klar og enk...
Visma e-conomic A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Elsker du at levere ekstraordinær kundeservice, har du flair for at videreformidle brugen af et komplekst system, og har...

Not the job you're looking for? Here are some other Revenue Operations Specialist jobs in the København, area that may be a better fit.

HR Operations Specialist

Awaze Vacation Rentals Ltd, København,

People Operations Specialist

Trustpilot, København,